Grønlandsk minister på besøg i Geodatastyrelsen

28-02-2019

Den grønlandske Minister for Boliger og Infrastruktur Karl Frederik Danielsen besøgte i går Geodatastyrelsen for at høre om udfordringerne med at lave søkort i Grønland.

Direktør i Geodatastyrelsen, Pia Dahl Højgaard, hilser på Minister for Boliger og Infrastruktur, Karl Frederik Danielsen.

 

Ministeren, der selv sejler meget i de grønlandske farvande og derfor kender udfordringerne med at navigere i Grønland, lyttede interesseret og stillede en del spørgsmål.

Godt samarbejde

Han udtrykte stor tilfredshed med gennemgangen og glædede sig over det gode samarbejde mellem Geodatastyrelsen og Departementet for Boliger og Infrastruktur.