Vellykket Kulturnat

Publiceret 14-10-2015

Rekord mange gæster lagde vejen forbi Energi-, Forsynings og Klimaministeriets Polar Basar i forbindelse med dette års Kulturnat i København.

Her stod Geodatastyrelsens medarbejdere klar til sammen med resten af ministeriet at byde indenfor i GEUS’s imposante rotunde på Østervoldgade 10 i København.

I Polar Basaren kunne børn og barnlige sjæle se, føle, smage og ikke mindst quizze sig i gennem de mange aktiviteter, som ministeriets engagerede medarbejdere tilbød alle, som interesserer sig for det arktiske.


undefined
GST’s Dorthe Rejkjær fortæller om land- og søkortlægning på Grønland til Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt og GEUS’ direktør, Johnny Fredericia (foto: Jakob Lautrup).

Find Julemanden
I Geodatastyrelsens bod kunne man bl.a. se video, lære om paspunkter og moderne kortlægning i Grønland, finde sikkert frem til julemanden og deltage i styrelsens signatur-konkurrence.

Seks heldige vindere
Geodatstyrelsen havde på forhånd stillet seks genoptryk af de mere end 200 år gamle håndtegnede kort over Grønland på højkant, hvis man kunne gætte hvilket billede, der hørte til den rigtige signatur.

Det var der mange, som kunne, og der blev trukket lod blandt de heldige vindere, som er:

Aksel fra København

Frederik fra Bagsværd

Mette fra Hvidovre

Tanya fra Søborg

Sirius og Josephine begge fra Solrød


Stort tillykke til alle seks vindere, tak for en uforglemmelig aften og på gensyn til næste år.

 

Kontakt

Stilling: Michael Borg Rasmussen
Telefon: +45 7254 5150