Prisen på søkortdata
Søkortlægning sker i henhold til internationale krav og standarder bl.a. for at sikre kompatibilitet på tværs af landegrænser. Alle lande tager penge for deres søkortdata undtagen USA. Disse priser varierer fra land til land afhængig af bl.a. behovet for ajourføring af søkortdata. Prisen kan opfattes som en form for brugerbetaling for et produkt, som kun et mindretal af befolkningen efterspørger. Når fritidssejlere betaler en privat udbyder fx kr. 2000 for et søkort til en navigationsplotter, beløber den i prisen indeholdte royalty på danske søkortdata sig til mellem kr. 80 til 200 afhængig af leverance.
Det er tilladt at bruge digitalt navigationsudstyr
Fritidssejlere må gerne bruge digitalt navigationsudstyr, og Geodatastyrelsen leverer da også søkortdata til en række private udbydere. Men papirsøkortet skal være det primære navigationsmiddel. Det skyldes hensynet til søsikkerheden, og at der ikke findes relevant udstyr til fritidssejlere, der kan vise officielle elektroniske søkort, som lever op til den internationale Søsikkerhedskonvention (SOLAS).
Digitale løsninger for fritidssejlere
Førnævnte krav til fritidssejlere om primært at bruge papirsøkort undersøges i et aktuelt projekt, som startede i foråret 2013. Projektet hedder ”sikker kurs” og formålet er bl.a. at undersøge, om det digitale navigationsudstyr kan erstatte papirsøkortet. Nogle af udfordringerne drejer sig om at sikre, at fritidssejlerne automatisk og løbende får ajourførte søkortdata, bl.a. af hensyn til søsikkerheden. Projektet er et samarbejde mellem Søfartsstyrelsen, Geodatastyrelsen, Dansk Sejlunion, Danske Tursejlere, Danmarks Fritidssejler Union og 132 testsejlere. I 2014 undersøges det, om resultaterne fra projektet kan implementeres, og hvordan det i givet fald skal ske. Danmark er blandt de første lande i verden til at eksperimentere med de nye teknologiske muligheder.
Fritidssejlere navigerer efter gældende lovgivning
Fritidssejlere, som benytter myndighedernes søkort, navigerer efter gældende internationale regler på området og ikke efter lovgivning, der er flere hundrede år gammel, som det fremgår af artiklerne i Bådmagasinet. De internationale regler stammer fra FN’s internationale søfartsorganisations (IMO) konvention om uddannelse af søfarende, certificering og om vagthold (STCW-konventionen), som senest blev ændret i 2010. Reglerne omkring opdatering af søkort m.m. er oversat til dansk i bekendtgørelsen om vagthold på skibe fra 2006.