8. Ekspropriation og jordfordeling m.v.

* Nedenstående tekst udgør kapitel 14 i vejledning nr. 46 af 18. april 2001 *


14. Ekspropriation og jordfordeling.

14.1. Dokumentation.

Definitionerne på udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning i udstykningslovens kap. 1 omfatter også forandringer, der sker som følge af ekspropriation (herunder også ved en fredning efter naturbeskyttelsesloven og en kendelse fra en landvæsenskommission) eller jordfordelingskendelse. Udstykningslovens §§ 21, 24 og 27 indeholder imidlertid særbestemmelser for sådanne matrikulære forandringer.

Lovens § 21, stk. 3, fastslår den pågældende myndigheds pligt til snarest muligt at begære registrering i matriklen af forandringerne. Der er ikke som i lovens § 21, stk. 1, fastsat en bestemt frist til at anmode en praktiserende landinspektør om at udarbejde den matrikulære sag. Dette skyldes sagernes ofte meget betydelige omfang.

Ifølge udstykningslovens § 24 skal vedkommende ekspropriations- eller jordfordelingsmyndighed i forbindelse med matrikulære forandringer som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse påse overholdelse af bestemmelserne i lovens

  1. § 18 om, at der skal være sørget for adgang til offentlig vej,
  2. § 19 om, at en ejendom ikke må adskilles fra kysten, en sø, eller et vandløb ved en smal jordstrimmel, og
  3. § 20 om forholdet til anden lovgivning.

Ved andre matrikulære forandringer påses overholdelse af de nævnte bestemmelser af matrikelmyndigheden.

Når en forandring sker som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse, påhviler det ekspropriations- eller jordfordelingsmyndigheden at sørge for, at de privatretlige forhold med hensyn til adkomst, pant og servitutter ordnes. Der skal derfor ikke i den matrikulære sag foreligge dokumentation efter § 3, stk. 1 og 2, eller kap. 3-6 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. Derimod skal der for matrikelmyndigheden foreligge erklæring fra ekspropriations- eller jordfordelingsmyndigheden om, at forandringen er i overensstemmelse med den beslutning, der er truffet ved ekspropriationen eller jordfordelingskendelsen. Dette fremgår af udstykningslovens § 27 og af bekendtgørelsens § 21, stk. 1.

Tilsvarende regler er fastsat for vandløbsreguleringer, der ikke er blevet berigtiget i matriklen. Reguleringen af et kommunevandløb eller et amtsvandløb kan registreres i matriklen, når der foreligger erklæring fra henholdsvis kommunalbestyrelsen og amtsrådet om, at de forhold, der blev etableret ved vandløbsreguleringen, har bestået i de sidste 20 år. Når der således er tale om, at registreringen i matriklen sker mange år efter reguleringen fandt sted, skal der endvidere foreligge erklæring fra landinspektøren om, at han har givet ejerne af de berørte ejendomme skriftlig meddelelse herom, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 2.

Bekendtgørelsens regler i § 4 om afsætning af bestående skel og de tekniske regler i kap. 11-18 om afmærkning og indmåling af skel m.v. og om udarbejdelse af de nødvendige dokumenter til brug ved registreringen i matriklen gælder derimod i samme udstrækning som for andre matrikulære sager. Reglerne i bekendtgørelsens § 40 om udarbejdelse af udstykningskort gælder dog ikke ved statslige ekspropriationer, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 1024 af 15. december 1993 om tinglysning i tingbogen og § 1, stk. 4, i bekendtgørelsen om udstykningskravet.

Der må så vidt muligt ikke i ekspropriations- eller jordfordelingssager medtages forandringer, der ikke er bestemt ved ekspropriationsbeslutningen eller jordfordelingskendelsen. Hvis andre forandringer medtages, f.eks. ændring af veje, der ikke er omtalt i en jordfordelingskendelse, skal det klart fremgå af sagen, og der skal foreligge dokumentation efter de almindelige regler i bekendtgørelsen.


14.2. Tinglysningsfortegnelse.

Hvis der i forbindelse med den tinglysningsmæssige berigtigelse af forandringerne skal tinglyses adkomst på arealer, der har selvstændigt matr.nr. eller får tildelt nyt matr.nr., kan dette hensigtsmæssigt ske på grundlag af en tinglysningsfortegnelse, der udarbejdes af matrikelmyndigheden i forbindelse med behandlingen af den pågældende ekspropriations- eller jordfordelingssag.

Hvis sådan fortegnelse ønskes udarbejdet, må det oplyses, når sagen indsendes til registrering i matriklen. Det må endvidere oplyses, hvilke arealer (typer af arealer) der ønskes medtaget i fortegnelsen og hvem der er hidtidig og fremtidig ejer. Tinglysningsfortegnelsen leveres til rekvirenten samtidig med meddelelsen om registrering af forandringerne i matriklen. Betaling for fortegnelsen opkræves samtidig. Betalingen sker efter reglerne i Kort- og Matrikelstyrelsens Pris- og Produktkatalog.


14.3. Servituterklæring.

Ved almindelig arealoverførsel kan den endelige berigtigelse i tingbogen ske, når tinglysningsdommeren har modtaget meddelelse fra matrikelmyndigheden om arealoverførslen, idet den nødvendige dokumentation vedrørende adkomst-, pante- og servitutforhold foreligger inden eller samtidig med meddelelsen.

Ved arealoverførsel som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse er forholdene anderledes. Den pågældende myndighed kan normalt først udarbejde nødvendige adkomstdokumenter og servituterklæringer efter, at der er sket registrering (herunder tildeling af nye matr.nre.) i matriklen.

Det er af betydning, at tidsrummet mellem den pågældende sags registrering i matriklen og den endelige berigtigelse i tingbogen bliver så kort som muligt. Den medvirkende landinspektør kan bidrage hertil ved at sørge for, at servituterklæring ajourføres umiddelbart efter registreringen i matriklen og snarest sendes til vedkommende myndighed eller eventuelt efter aftale med denne direkte til tinglysningsdommeren. Servituterklæring skal ikke sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen med den matrikulære sag.


14.4. Planbogskort.

14.4.1. Indledning.

I forbindelse med ekspropriation af areal til vej- og jernbaneanlæg m.v. anbefaler Kort- og Matrikelstyrelsen efter aftale med Trafikministeriet, at der udarbejdes planbogskort (et projektgrundlag, der viser forholdene i marken og den matrikulære situation).

Når der før udførelsen af det pågældende anlæg udarbejdes et sådant projektgrundlag i samarbejde med en praktiserende landinspektør, kan dette materiale danne grundlag for anlæggets senere matrikulære berigtigelse.


14.4.2. Generelle regler om planbogskort.

Ved udfærdigelsen af planbogskort anbefales det, at følgende regler iagttages:

  1. Planbogskort udfærdiges normalt i målforholdet 1:1000, jf. afsnit 23.1. om måleblad.
  2. Målingen knyttes normalt til System34.
  3. Planbogskortet udarbejdes på materiale og i form og formater som angivet i bekendtgørelsens § 35, stk. 1-4.
  4. Målingen angives på en tydelig og systematisk måde, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 2.
  5. Målbestemte skelpunkter kredses, og målbestemte eller på anden måde sikkert bestemte skel angives med tykke fuldstreglinier. Skelpunkter, der er indlagt efter ældre konstruktion, kredses ikke, men markeres eventuelt med prik. Blinde skel vises med stregpriklinier og indkonstrueres efter eventuelle udstykningsmål eller indlægges omhyggeligt på grundlag af matrikelkortet. Nye skel, der endnu ikke er registreret i matriklen, og som ønskes medtaget på planbogskortet, vises med tykke kortstreglinier. Al anden afgrænsning, herunder labile skel, hegn og brugsgrænser, tegnes med tynde, fuldstreg-, kortstreg- eller priklinier. Såfremt en sådan afgrænsning må antages at danne skel, og dette afviger væsentligt fra skellet efter matrikelkortet, vises tillige sidstnævnte skel med tyk stregpriklinie, og der skrives henholdsvis: "Skel på stedet" og "Skel efter matrikelkortet".
  6. Bygninger af enhver art, kyst-, skov-, fredskovs-, eng-, klit-, brugs- og havegrænser, samt diger, veje, vandløb, grusgrave eller andre særlige terrængenstande medtages.
  7. Vejes kategori (motorvej, hovedlandevej, landevej, kommunevej, privat fællesvej eller intern adgangs- eller markvej) samt deres eventuelle vejnummer angives, og for offentlige veje medtages overkørsler. For vandløb gælder tilsvarende bestemmelser. Ved offentlige vandløb indtegnes tillige eventuelle regulativmæssige rådighedsarealer.
  8. Amts-, kommune-, sogne- og ejerlavsskel angives med påskrift langs de pågældende grænser.
  9. Udstukne eller fastlagte stationeringslinier indlægges med angivelse af stationeringsintervallerne.


14.4.3. Særligt om planbogskort vedrørende vejanlæg.

Ved udfærdigelse af planbogskort i anledning af vejanlæg anbefales yderligere følgende:

  1. Kortene udfærdiges normalt i planer svarende til 1 km vejlængde, og bredden af opmålingsområdet udstrækkes i almindelighed til ca. 150 m på hver side af vejmidten. Der tegnes ikke kombinationslinier, men kortplanen bør have en sådan længde, at der kan blive en overlapning i hver af planens ender.
  2. Ved grøfter og vandløb vises løbsretningen med pil.
  3. For offentlige veje og stier angives kørebane-, cykelsti-, fortovs- og kronekanter. Midte af grøftebund angives ved overkørsler og knækpunkter. Ved skråninger, der er højere end 2 m, anvendes skråningssignatur. Endvidere vises alle master, gennemløb, brønddæksler, kilometersten og grænser for tinglyste oversigtsarealer.
  4. Veje, der findes på matrikelkortet, men ikke i marken, angives på kortet med påtegning: "Vej efter matrikelkortet".

Ved udfærdigelse af planbogskort i anledning af jernbaneanlæg må det forventes, at anlægsmyndigheden stiller særlige krav for så vidt angår planbogskortenes indhold m.m.


14.5. Cirkulærer og vejledning i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til ministeriet for offentlige arbejders (nu Trafikministeriets) cirkulære nr. 46 af 28. april 1986 om fremme af ekspropriationssager og samme ministeriums "vejledning vedrørende matrikulær og tinglysningsmæssig berigtigelse af linieanlæg" fra 1986.

Med hensyn til bl.a. den matrikulære behandling af jordfordelingssager henvises til Landbrugs- og Fiskeriministeriets vejledning fra 1996 om jordfordeling og matrikulær berigtigelse. Vejledningen fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv, Jordfordelingskontoret, Kampmannsgade 3, 1780 København V.