17. Ændringskort og oversigtskort

* Nedenstående tekst udgør kapitel 24 i vejledning nr. 46 af 18. april 2001 *


24. Kort.

24.1. Indledning.

Når der ønskes foretaget ændringer i matrikelkortet, skal der ifølge § 39, stk.1, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder foreligge et analogt ændringskort og et digitalt indlægningskort, der viser de ønskede forandringer. Det er dog ikke nødvendigt at udarbejde et indlægningskort, hvis den ønskede ændring udelukkende omfatter skel, der skal slettes i matrikelkortet som følge af inddragelse eller sammenlægning af matrikelnumre.

Matrikelkortet føres ajour i takt med de matrikulære forandringer, så kortet er ajourført, når meddelelse om en matrikulær forandring sendes fra Kort- og Matrikelstyrelsen til landinspektøren, tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen m.fl.

Tidligere, da matrikelkortet var et analogt kortværk, skete ajourføringen af kortet ved en gennemprikning af de nye skelpunkter m.v., og ændringskortet skulle derfor være fremstillet på et transparent materiale på grundlag af en nøjagtig kopi af matrikelkortet. Efter omlægningen af matrikelkortet til et digitalt kortværk, sker ajourføringen af matrikelkortet på grundlag af et digitalt indlægningskort, der er udarbejdet på grundlag af dels skelmålingen på målebladet, dels et digitalt udtræk fra matrikelkortdatabasen. Indlægningskortet angiver således beliggenheden af skel m.v. på matrikelkortet, som det vil fremtræde, efter at kortet er ajourført med hensyn til de matrikulære forandringer og den korttilpasning eller kortopretning, som skelmålingen giver grundlag for at foretage i forbindelse med ajourføringen af matrikelkortet.

Formålet med ændringskortet er, at det skal give et tydeligt overblik over de matrikulære forandringer, der søges gennemført. Ændringskortet er endvidere til brug for de involverede parter og myndigheder ved vurderingen af de ejendomsretlige forandringer, som sagen vil medføre.

Med hensyn til materiale, format og udformning m.v. henvises til bekendtgørelsens § 35, vejledningens afsnit 22 og Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort.


24.2. Ændringskort.

Ændringskortet skal som omtalt i afsnit 22.2.1. fremstilles på papir eller på transparent materiale på grundlag af et udtræk af databasen for det gældende matrikelkort, eventuelt efter at der er foretaget korttilpasning eller kortopretning på grundlag af målingen i sagen. Ændringskortet skal normalt foreligge i 1:4000 eller større målforhold.

Ændringskortet skal omfatte de arealer, som forandringerne vedrører, samt tilgrænsende arealer i det omfang, det er nødvendigt for at angive de faste skelpunkter, som målingen omfatter. Hvis det samlede areal, der fraskilles et matr.nr., udgør over halvdelen af det hidtidige areal, skal hele matrikelnummeret medtages på kortet.

Nye skel og skel, der søges ændret ved ejendomsberigtigelse, skal indlægges på ændringskortet på grundlag af skelmålingen, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 2. Indlægningen skal ske under hensyntagen til såvel skelmålingens beliggenhed i forhold til referencenettet som skelmålingens beliggenhed i forhold til registrerede skelpunkter i området. Tidligere, da matrikelkortet var analogt, blev nye skel og ændrede skel også indlagt på ændringskortet på grundlag af skelmålingen, men det var i mange tilfælde nødvendigt på grund af indkrympning og andre unøjagtigheder i matrikelkortet at tilpasse de nye skelpunkters beliggenhed på kortet i forhold til eksisterende skelpunkter. Kun i de tilfælde, hvor det analoge matrikelkort var et rammekort, jf. afsnit 20.5, blev nye og ændrede skel indlagt i forhold til referencenettet.

Efter at matrikelkortet er blevet digitalt, er der mulighed for at ændre beliggenheden i kortet af eksisterende skelpunkter, således at både nye og eksisterende skelpunkter kan indlægges i overensstemmelse med skelmålingen. Derfor er der i bekendtgørelsens § 39, stk. 3, fastsat bestemmelser om, at en skelmåling, der er knyttet til referencenettet, skal indlægges på ændringskortet og på indlægningskortet i forhold til referencenettet. Bestemmelserne tager sigte på en løbende forbedring af matrikelkortet, således at beliggenheden på matrikelkortet af de skel, der er omfattet af skelmålingen, forbedres i forhold til referencenettet eller i forhold til eventuelle indmålte bygninger, og således at matrikelkortet bliver bedre egnet til sammenstilling med andre digitale kortværker.

Det kan dog forekomme, at der i matrikelkortet fortsat er lokale unøjagtigheder, som gør det vanskeligt eller meget ressourcekrævende i forhold til omfanget af den matrikulære sag at indlægge skelmålingen direkte i forhold til referencenettet, jf. § 39, stk. 4. I sådanne tilfælde kan nye og ændrede skel indlægges i ændringskortet og indlægningskortet i forhold til nærliggende indmålte skelpunkter.

De ændringer, der ønskes registreret på matrikelkortet, skal fremgå tydeligt af ændringskortet, jf. § 39, stk. 5.

Det er af stor betydning, at et areal, der er en del af et matr.nr., er entydigt identificeret under hele sagens forløb. Dette gælder navnlig ved udstykning og arealoverførsel. Når sådan identifikation af et delareal ønskes, betegnes arealet med et arabertal, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 5. Alle delarealer i en sag skal have forskellige numre. Der bør så vidt muligt anvendes en ubrudt nummerering fra nr. 1. Numre på delarealer i forbindelse med udstykning, matrikulering og arealoverførsel vil fremgå af Kort- og Matrikelstyrelsens meddelelse om den matrikulære forandring.

Delarealernes numre må ikke kunne forveksles med matr.nre. (stamnumre) eller andre tal på kortet og skal derfor placeres i en kreds. Kredsene placeres, så der bliver plads til, at Kort- og Matrikelstyrelsen i givet fald kan anføre nyt matr.nr. i arealet.

Hvis der sker nummerering af delarealer i andre tilfælde, f.eks. ved ejendomsberigtigelse eller tildeling af matr.nr. efter reglerne i bekendtgørelsens § 23, bør det ske efter de foran omtalte retningslinier.

Ændringskortet og dermed alle eksisterende oplysninger, eventuelt efter foretaget korttilpasning eller kortopretning, skal være fremstillet med sort streg eller skrift. Ændringer, der vedrører korttilpasning eller kortopretning, skal således ikke fremhæves specielt, men fremstår ved at sammenholde ændringskortet med det gældende matrikelkort. Alle de matrikulære forandringer skal, som det fremgår af bekendtgørelsens § 39, stk. 6, angives på ændringskortet med rød streg eller skrift. Det gælder f.eks. nye skel og skelpunkter, nye fikspunkter, nye veje, nye grænser for fredskov, strandbeskyttelse, klitfredning og forurenede grunde, overstregninger af skel m.v., der bortfalder, samt numre på delarealer og kredse om sådanne numre.

Nye knækpunkter i skel, herunder treskelspunkter, vises med kreds. Dette gælder dog ikke skelpunkter i vandløb. Mellempunkter i skellinier skal ikke vises på ændringskort.

Nye veje farvelægges som angivet i § 39, stk. 6. Veje, der bortfalder, slettes ved overstregning. Ved ændring af veje på matrikelkortet må ændringen så vidt muligt ske i et sådant omfang, at vejforbindelse på kortet ikke afbrydes.

Ved veje anføres oplysning om vejens art (hovedlandevej, landevej, kommunevej, privat fællesvej). Hvis vejen har et navn, anføres det. Bredden af nye private fællesveje angives i meter med to decimaler, medmindre vejen har varierende bredde.

Når et areal skal have adgang til en offentlig vej, der endnu ikke er optaget på matrikelkortet, tegnes vejen med tynde, punkterede linier. Det gælder dog ikke, hvor vejgrænsen falder sammen med skel. Der anføres oplysning om vejens art og om, at den endnu ikke er udskilt i matriklen. Vejarealet skal ikke farvelægges.

Skellinien for vandløb, der er indmålt ved midten af vandløbet, vises med normal skellinie. Hvis der er målt til den øverste skråning, jf. vejledningens afsnit 17.3., tegnes skellet i midten af vandløbet med enkelt svær stiplet linie.

Efter afslutningen af den landsdækkende fredskovsnotering omfatter matrikelkortets skovsignatur kun fredskov. Hvor det fredskovspligtige areal ikke følger skel, vil grænsen være vist med en signaturgrænse, der typisk er registreret med en kvalitet svarende til Kort- og Matrikelstyrelsens kort i målforhold 1:25.000 (4 cm kort). Nye eller ændrede fredskovsgrænser, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 7, indtegnes som minimum med denne nøjagtighed. Er der grundlag for en mere nøjagtig indlægning, bør dette dog udnyttes.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 39, stk. 8, at hovedpunkter i et fikspunktnet, som skelmålingen er knyttet til, skal angives på kortet med deres betegnelser. Reglen forudsætter, at punkterne falder inden for kortets område. Nye fikspunkter skal dog altid indlægges på ændringskortet. Som hovedpunkter forstås i denne forbindelse anvendte fikspunkter, herunder GI-punkter, samt hjælpepunkter, der anvendes ved indlægning af skel på ændringskortet.

Fikspunkter vises med dobbelte kredse. Dobbelte kredse anvendes ikke ved andre punkttyper.


24.3. Indlægningskort.

Forandringer, der skal foretages på matrikelkortet i forbindelse med en matrikulær sag, skal angives på et digitalt indlægningskort, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 1.

Ved udfærdigelsen af indlægningskortet tager landinspektøren stilling til, hvilke ændringer der skal ske i matrikelkortet som følge af den matrikulære sag. Indlægningskortet skal indeholde de nye skel og øvrige ændringer i matrikelkortet samt den korttilpasning eller kortopretning, som sagen giver anledning til. Indlægningskortet viser således matrikelkortets udvisende efter den aktuelle matrikulære sag.

Indlægningskortet skal fremstilles på grundlag af et udtræk fra det gældende matrikelkort, og det skal indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen i DSFL-format.

Der skal indsendes et indlægningskort, når der sker ændringer i matrikelkortet, medmindre der alene er tale om sletning af skel, veje m.v. Indlægningskortet skal omfatte alle koordinerede skelpunkter og skel. Skel eller skelkredse, der bortfalder, skal ikke vises på indlægningskortet, ligesom slettemarkeringer heller ikke skal medtages. Sletninger fremgår alene af ændringskortet.

Ved sammenlægning eller inddragelse kan der indsendes et indlægningskort, som omfatter de nye skellinier, som opstår, hvor et eller flere skelpunkter (mellempunkter) bortfalder. Desuden kan eventuelt medtages ændret matrikelnummerplacering.

Hvis et areal skal beregnes efter opmåling, jf. bekendtgørelsens § 32, skal alle skel og skelpunkter, der afgrænser arealet, medtages i indlægningskortet.

Indlægningskortet skal indeholde de skel og skelpunkter, der fremgår af målebladet, uanset om de stammer fra den aktuelle eller fra en tidligere skelmåling. Indlægningskortet skal endvidere indeholde de skellinier, skelkredse, veje m.v., der ændres som følge af korttilpasning eller kortopretning, herunder skellinier, hvor der sker koordinatændring til ét af liniens endepunkter.

Indlægningskortet kan enten være udformet som et simpelt indlægningskort eller som et fuldstændigt indlægningskort.

Simpelt indlægningskort.

Det simple indlægningskort er en simpel grafisk fil, som indeholder de skel, veje m.m., der dannes i den matrikulære sag, samt de forandringer i matrikelkortet, som sker i forbindelse med tilpasningen af matrikelkortet til målingen.

Elementerne i det simple indlægningskort skal ikke være tilknyttet de tilstandsdata, som findes i matrikelkortdatabasen, idet de tilknyttes ved ajourføringen i Kort- og Matrikelstyrelsen.

Med hensyn til indhold og format m.v. henvises til Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort.

Fuldstændigt indlægningskort.

Det fuldstændige indlægningskort erstatter matrikelkortets indhold inden for det område, som indlægningskortet omfatter. Der skal derfor til de enkelte elementer i indlægningskortet være tilknyttet tilstandsdata.

Det fuldstændige indlægningskort indeholder overordnet set en ændringspolygon (tidligere slettepolygon) og det ændrede skelbillede.

Ændringspolygonen er en omfangspolygon, der omslutter alle de elementer, der ændres i matrikelkortet som følge af de matrikulære ændringer eller ved korttilpasning eller kortopretning.

Det fuldstændige indlægningskort med det ændrede skelbillede skal udfærdiges således, at det kan erstatte data i matrikelkortet. Det skal derfor udfærdiges i overensstemmelse med kravene til matrikelkortet for så vidt angår objektkoder og tilstandsdata.

Med hensyn til indhold og format m.v. henvises til Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort.


24.4. Udstykningskort.

Udtrykket "udstykningskort" anvendes her som benævnelse for det kort, der skal forevises ved tinglysning af det første skøde på en ny ejendom, jf. bekendtgørelsen om udstykningskravet. Det fremgår således ikke af betegnelsen "udstykningskort", om ejendommen er fremkommet ved udstykning eller matrikulering.

Ifølge reglerne i den nævnte bekendtgørelse skal udstykningskortet være forsynet med erklæring fra en landinspektør med beskikkelse eller fra matrikelmyndigheden om, at det er i overensstemmelse med registreringen i matriklen.

Det fremgår af § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, at udstykningskortet skal udarbejdes i forbindelse med den pågældende udstyknings- eller matrikuleringssag.

Reglerne i bekendtgørelsens § 40, stk. 1, gælder dog kun, når et udstykningskort er nødvendigt ifølge bekendtgørelsen om udstykningskravet. Det er det ikke ved statslige ekspropriationer, jf. 37 i bekendtgørelse om tinglysning.

Udarbejdelsen af kortet m.v. er matrikulært arbejde, jf. udstykningslovens § 13, stk. 1, og § 29, stk. 2, nr. 2. Det vil således - med den nedenfor omtalte undtagelse - rent praktisk være en beskikket landinspektør i den pågældende landinspektørvirksomhed, der sørger for, at kortet påføres oplysning om den nye ejendoms matrikelbetegnelse, forsyner kortet med den omtalte erklæring og sørger for, at det sendes til rekvirenten eller dennes advokat sammen med meddelelsen fra Kort- og Matrikelstyrelsen om, at den nye ejendom er registreret i matriklen.

I Københavns og Frederiksberg kommuner fremstilles et udstykningskort (i København et målebrev) af matrikelmyndigheden, der også udfører de øvrige nævnte opgaver.

I tilfælde, hvor en ny ejendom opstår ved udstykning af areal fra flere samlede faste ejendomme (uden for København og Frederiksberg), gælder dog særlige regler. Som det fremgår af reglerne i § 11 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, skal overdragelsesdokumenterne vedrørende de fraskilte arealer fremsendes af matrikelmyndigheden til tinglysningsdommeren sammen med meddelelsen om, at den nye ejendom er registreret i matriklen. Det er derfor en praktisk nødvendighed, at udstykningskortet i sådanne sager indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen sammen med sagens øvrige dokumenter. Der er i bekendtgørelsens § 40, stk. 2, fastsat regler om forholdet. Kort- og Matrikelstyrelsen påfører udstykningskortet oplysning om den nye ejendoms matr.nr. eller matr.nre. og erklæring om overensstemmelse med matrikelkortet.

I de tilfælde, hvor en ny ejendom opstår ved udstykning af areal fra flere samlede faste ejendomme, der alle tilhører samme ejer, og den nye ejendom ikke agtes overdraget, er det ikke nødvendigt at indsende udstykningskortet til Kort- og Matrikelstyrelsen. Hvis ejendommen efterfølgende skal overdrages, kan en landinspektør med beskikkelse udfærdige et udstykningskort til brug ved tinglysning af første skøde.

For at modvirke fejl med hensyn til identifikation af arealer indeholder Kort- og Matrikelstyrelsens meddelelse om registreringen af nye ejendomme foruden oplysning om de nye matr.nre. også oplysning om de numre, landinspektøren har anvendt til identifikation af delarealerne i den matrikulære sag.

Landinspektøren kan yderligere kontrollere, hvilket matr.nr. der er tildelt en ny ejendom ved mod betaling at rekvirere en kopi af matrikelkortet til levering sammen med meddelelsen om udstykningen eller matrikuleringen. På sagsomslaget er der en rubrik til afkrydsning, når sådant kort ønskes leveret. Landinspektøren kan eventuelt selv foretage opslag i WEB-Matriklen.

Reglerne i bekendtgørelsens § 35 gælder også udstykningskort.


24.5. Oversigtskort.

I sager om arealoverførsler mellem landbrugsejendomme (jordomlægning) skal der foreligge et oversigtskort, jf. § 41 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder.

I andre sager, hvor der sker mange arealforandringer, og hvor forandringerne vedrører flere ejendomme, kan det ligeledes være hensigtsmæssigt, at der foreligger et oversigtskort.

Til oversigtskort kan benyttes Kort- og Matrikelstyrelsens topografiske kort eller andet egnet kortmateriale. I sager om jordomlægning mellem landbrugsejendomme kan oversigtskortet være en kopi af det oversigtskort, der skal foreligge efter reglerne i bekendtgørelse nr. 629 af 26. juli 1999 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.