16. Opmålingsdokumenter

* Nedenstående tekst udgør kapitel 23 i vejledning nr. 46 af 18. april 2001 *


23. Opmålingsdokumenter.

23.1. Måleblad.

Kravene vedrørende indmåling af skel i matrikulære sager findes i bekendtgørelsens §§ 28 og 29. Når der gælder krav om indmåling, skal der ifølge bekendtgørelsens § 36, stk. 1, altid foreligge et måleblad i sagen. Regler om målebladets materiale og format m.v. findes i bekendtgørelsens § 35 og i vejledningens afsnit 22.

Det er kun ganske få matrikulære sager, der kan gennemføres uden måling og dermed uden udarbejdelse af måleblad. Som eksempler kan nævnes udstykning eller arealoverførsel, hvor et helt matr.nr. eller en særskilt beliggende del af et matr.nr. frakilles en ejendom. Det er her yderligere en forudsætning, at matrikelkortet stemmer med forholdene på stedet, således at der ikke skal foretages ejendomsberigtigelse eller tekniske ændringer i matriklen, som nødvendiggør, at ændringerne vises på et måleblad. Der henvises i denne forbindelse til vejledningens afsnit 7.2.3. om undersøgelse af bestående skel i forbindelse med udstykning m.v. Ved fraskillelse af en ideel andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom er der heller ikke tale om indmåling.

Målebladet skal vise et billede af de skel, der ønskes registreret, andre skel, hvortil målingen er knyttet, samt faste terrængenstande, der skal indmåles, jf. nedenfor.

Det er de mål, der er taget på stedet, der skal omregnes til systemkoordinater og anføres dels i en analog koordinatliste på målebladet eller i et særskilt bilag, dels i en digital koordinatfil, jf. § 36, stk. 2. Derimod bør der ikke anføres mål eller koordinater, der er ændret med det formål at indpasse målingen i et allerede etableret system, hvori der er spændinger eller unøjagtigheder fra ældre målinger.

Kravet i bekendtgørelsens § 36, stk. 3, er knyttet sammen med reglerne i §§ 27 og 28 om afmærkning og indmåling af skel. Dette medfører, at ikke alene mål til skelpunkter, herunder mellempunkter, men også mål til fikspunkter, bygninger, hegn og andre terrængenstande af varig karakter nær det skel, som indmåles, skal angives på målebladet, og at den foretagne afmærkning ligeledes skal angives.

Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 36, stk. 3, at koordinatlisten og evt. målene samt den foretagne afmærkning, skal angives på en tydelig og systematisk måde. For at dette krav kan anses for opfyldt, vil det i almindelighed være nødvendigt, at yderligere følgende oplysninger er angivet:

1) indlægningsmål (angives i en klamme),
2) overførte mål fra en sag, der tidligere er registreret i matriklen (markeres som "gl. mål"),
3) anvendte numre til målsatte punkter (herunder fikspunktnumre og hjælpepunktnumre),
4) skelmærkers art, herunder om der er tale om ældre skelafmærkning (markeres f.eks. med "gl. B"),
5) numre på delarealer, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 5,
6) kvadratnet,
7) vejbredder og
8) krumningsradier.

Den særlige angivelse af indlægningsmål i klamme og af overførte mål som "gl. mål" tjener til oplysning for Kort- og Matrikelstyrelsen, så styrelsen ikke stiller krav om afmærkning efter bekendtgørelsens § 27, stk. 2.

Hvis anbringelsen af skelmærker er tilladt udskudt, er det en forudsætning, at det er angivet på målebladet, hvordan skelafmærkningen vil ske, jf. vejledningens afsnit 17.2.1.

Reglen i bekendtgørelsens § 36, stk. 5, sigter især på private fællesveje og -stier, men omfatter også offentlige vejarealer, der ikke er udskilt i matriklen. For offentlige veje anføres vejkategori (kommunevej, landevej, hovedlandevej). Er en offentlig vej udskilt, skal skellene vises på målebladet. I øvrigt kan der på målebladet anføres topografiske oplysninger, f.eks. veje, der ikke medtages på matrikelkortet, vandløb, vandhuller, skrænter, bevoksning m.v.

På målebladet angives koordinater i en nummersorteret liste. Koordinater til punkter, der kun danner udgangssigte, markeres med særlig signatur (f.eks. udgs). Er antallet af koordinater stort, kan de i stedet anføres i en særskilt, sorteret liste. Der må i så fald være en gensidig, entydig henvisning mellem måleblad og koordinatliste. Koordinatlisten bør kun omfatte punkter, der vedrører det tilhørende måleblad. Er der flere måleblade i en sag, kan der leveres en samlet koordinatliste til disse.

Koordinatfiler skal indsendes i form og formater som angivet i afsnit 4.2. i Ajourføringsvejledningen til Det digitale Matrikelkort.

Bekendtgørelsen fastsætter ikke krav om, at målebladskonstruktionen skal være udført i et bestemt målforhold. Det er landinspektørens opgave at vælge et egnet målforhold til den konkrete opgave, så kravet i bekendtgørelsens § 36, stk. 4, om tydelighed og læsbarhed opfyldes.

Det vil normalt være hensigtsmæssigt at vælge målforholdet 1:1000 eller derover, når

a.arealet af en ejendom skal beregnes efter mål, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 6, eller

b.en samlet vejstrækning udskilles som offentlig vej.


Det fremgår af bekendtgørelsens § 35, stk. 2, at det valgte målforhold skal fremgå af målebladet. Desuden angives det, hvornår opmålingen har fundet sted, jf. afsnit 22.2.3., sidste pkt.

Opmærksomheden henledes på, at kravet om, at måleblade skal leveres i bestemte formater, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 1, og afsnit 22.2.1., skal overholdes.


23.2. Fikspunktskitse.

Når et nyt fikspunkt er etableret, skal der foreligge en fikspunktskitse.

I bekendtgørelsens § 37, 2. pkt., stilles krav om, at skitsen skal være udarbejdet på en blanket, hvis udformning er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. Blanketten findes som bilag 2. Der fremgår af blanketten, hvilke oplysninger der skal gives.

Skitseblanketten er i øvrigt udformet, så den giver plads til flere ønskede oplysninger, bl.a. for at muliggøre anvendelse også uden for den matrikulære sektor. Der er ingen særlige krav til blanketmateriale.

Blanketten har tre rubrikker. I rubrikken øverst til venstre skal anføres alle de foreskrevne oplysninger. Grovkoordinater skal dog kun anføres, når fikspunktet ikke er koordineret i System34. Rubrikken øverst til højre kan udfyldes helt eller delvis. Skitsetegningen med tilhørende mål, tekst m.v. er obligatorisk.

Skitsegruppe og afmærkningsgruppe skal udfyldes med talkoder som beskrevet i Rådet for Danmarks geografiske Referencenets "Brugervejledning".

Et MV-fikspunkt skal opfylde kravene for skitsegruppe 1, 2 eller 3 og for afmærkningsgruppe 1 eller 2.

Skitsegruppe 1:

1.skitsen indeholder de originale observationer fra en polær måling i fikspunktet til mindst fire nærliggende bygningsdele eller anden tilsvarende måling,

2.højden over terræn af støttepunkterne er anført, og

3.målene i nr. 1 og 2 muliggør en genafsætning af punktet med den oprindelige placering.

Skitsegruppe 2:

Skitsen opfylder kravene i bekendtgørelsen.

Skitsegruppe 3(kun for elektromagnetiske sonder):

Skitsen indeholder mål til opsøgning af punktet indenfor 1 m. Målene kan evt. undværes, hvis skitsen er udformet i et fast større målforhold og omfatter tilstrækkeligt med oplysninger til, at punktet kan lokaliseres inden for 1 m. Hvis skitsemateriale/reproduktion ikke gør det muligt at gengive målforholdet godt nok til at overholde nævnte krav, skal der på skitsen være angivet mål, der gør det muligt at fastlægge målforholdet med fornøden nøjagtighed.

Der må ved denne skitsegruppe lægges speciel vægt på oplysning om nordretning, matrikelnummer, husnummer, vejnavn, kilometrering og lignende, jf. bekendtgørelsens § 37, sidste punktum.

Afmærkningsgruppe 1:

Fikspunktet er markeret med størst mulig stabilitet og defineret med størst mulig sikkerhed, således at den samlede usikkerhed skønnes at være mindre end 2 mm.

Afmærkningsgruppe 2:

Punktets afmærkning opfylder bekendtgørelsens krav.

Fikspunkters koordinater skal ikke påføres skitsen. De vil kun fremgå af fikspunktregisteret. Når der rekvireres en fikspunktskitse, vil der tillige blive leveret et koordinatudtræk fra fikspunktregisteret.


23.3. Koordinatberegning.

Når nye fikspunkter er etableret, skal der foreligge en koordinatberegning, jf. bekendtgørelsens § 38. I koordinatberegningen skal der som minimum beregnes koordinater til nye fikspunkter og hjælpepunkter. Koordinatberegningen skal indsendes på digital form. Fastlæggelse af de endelige koordinater foretages ved beregning i Kort- og Matrikelstyrelsen. Kort- og Matrikelstyrelsen kan vederlagsfrit udføre forlods koordinatberegning for landinspektøren til brug i matrikulære sager, som en såkaldt serviceberegning.

Koordinatberegningen bør udføres ved udjævning på grundlag af alle nye netobservationer, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 2. Koordinater til eksisterende GI- og MV-fikspunkter, der indgår i netmålingen, skal som hovedregel fastholdes. Hvis beregningen viser spændinger imod de eksisterende MV-fikspunkter anbefales det, at netmålingen indsendes til forlods beregning i Kort- og Matrikelstyrelsen som serviceberegning, se i øvrigt nedenfor om minirenovering.

Netobservationer (herunder GPS-vektorer), der fremgår af koordinatberegningen, registreres i Kort- og Matrikelstyrelsens observationsregister. Hvis en koordinatberegning indeholder målinger, der er indsendt i forbindelse med en tidligere sag, skal dette oplyses, så det undgås, at den samme observation registreres i observationsregisteret flere gange.

Observationsregisteret gør det muligt umiddelbart at foretage ny beregning af nettet i et større eller mindre område, når der foreligger et tilstrækkeligt antal nye observationer. Generelt vil påviste ændringer i koordinater til eksisterende MV-fikspunkter i størrelsesordenen 10 cm medføre, at der i Kort- og Matrikelstyrelsen vil blive gennemført en ny beregning af det aktuelle område, suppleret med observationer fra de tilgrænsende områder, en såkaldt minirenovering.

Hvis netberegningen sammenholdt med undersøgelser på lokaliteten sandsynliggør, at et fikspunkt er forskubbet (dvs. at beliggenheden ikke svarer til den oprindelige), skal dette forhold oplyses til Kort- og Matrikelstyrelsen, som ved kontrolberegningen vil knytte et hjælpepunktnummer til den aktuelle beliggenhed. Information om dette vil blive påført fikspunktskitsen i Kort- og Matrikelstyrelsens analoge arkiv.

Ved udtrykket "fejludtryk" i bekendtgørelsens § 38, stk. 3, nr. 3, forstås størrelser som

1.punktmiddelfejl eller koordinatmiddelfejl, og

2.middelfejlen på vægtenheden.


Koordinatberegning og udfærdigelse af koordinatliste bør udføres med anvendelse af officielle punktnumre. Officielle fikspunktnumre og hjælpepunktnumre rekvireres i Referencenetkontoret.

Vektorer fra GPS-processeringen, jf. § 38, stk. 4, må ikke være korrigeret for koordinatsystemets eventuelle deformation, hvorfor vektorerne skal være udtrykt i cartetiske koordinater (geocentriske koordinater) i EUREF89 (WGS84).

For såvel terrestriske beregninger som for GPS-beregninger, bør det anvendte udjævningsprogram specificeres, f.eks. ved navn, version, revisionsdato el.lign.