14. Arealberegning

* Nedenstående tekst udgør kapitel 21 i vejledning nr. 46 af 18. april 2001 *


21. Arealberegninger.

21.1. Generelle regler.

Matriklen indeholder oplysning om arealstørrelsen for alle matr.nre., og for udskilte offentlige vejarealer. Desuden er arealet af privat fællesvej på et matr.nr. ofte registreret. Hvis et matr.nr. er fredskovsbelagt, er størrelsen af fredskovsarealet registreret i matriklen i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens fredskovsnotering. Noteringen blev gennemført i perioden 1990 - 1999.

Hvis et matr.nr. er delvis belagt med strandbeskyttelse eller klitfredning, registreres størrelsen af det beskyttede eller det fredede areal i matriklen i forbindelse med liniernes ikrafttræden i de enkelte amter. Miljø- og Energiministeriet udsteder bekendtgørelse herom. Ved udgangen af 2000 var strandbeskyttelseslinien i henhold til naturbeskyttelseslovens § 15 trådt i kraft i Bornholms, Roskilde og Københavns amter.

Arealangivelserne i matriklen er af meget forskellig kvalitet. Tidligere blev de fleste arealstørrelser beregnet på grundlag af matrikelkortet, men efterhånden som kravene til indmåling af nye skel blev skærpet, blev det muligt at beregne arealer på grundlag af konstruktion eller efter mål. Nøjagtigheden af matriklens arealangivelser er således løbende blevet forbedret. I byområder vil arealstørrelsen af matr.nre., der er fremkommet i nyere tid ved udstykning m.v., som regel være beregnet efter mål, medens arealstørrelsen af matr.nre. i landbrugsområder m.v. oftest er beregnet efter kortet.

Reglerne i kap. 14 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder har det formål at sikre, at matriklens arealangivelser til stadighed ajourføres i forbindelse med matrikulære forandringer, og at nøjagtigheden af arealangivelsen for et matr.nr. ikke forringes ved en ændring.

Det er desuden en hovedregel, at arealberegningen altid skal ske sådan, at det foreliggende materiale udnyttes bedst muligt. Beregningsmåden (k=kort, s=konstruktion, o=opmåling) angives i skematisk redegørelse, jf. bekendtgørelsens § 42.

Reglen i bekendtgørelsens § 32, stk. 1, er ikke udtryk for, at restarealer altid skal nyberegnes. Det vil i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt, at restarealet af et matr.nr. beregnes ved at fratrække størrelsen af det eller de arealer, der fraskilles. Hvis et matr.nr. i tidens løb er forandret mange gange, kan der være opsummeret fejl på restarealet. Bekendtgørelsen indeholder derfor i § 32, stk. 3, bestemmelse om, at en ny beregning af restarealet skal foretages, når mere end halvdelen af et matr.nr. fraskilles.

I det digitale matrikelkort findes der i kortdatabasen koordinater til alle skelpunkter. Koordinater til skelpunkter, der er indlagt i databasen ved digitalisering fra det analoge matrikelkort, er i princippet ikke udtryk for en større punktnøjagtighed end den, hvormed punktet fremtræder på det analoge matrikelkort. Dog skete der ved fremstillingen af det digitale kort en udjævning af indkrympning samt en opretning af vridninger i kortet, som i de fleste tilfælde bevirker, at de digitaliserede skel får en rigtigere beliggenhed i kortet end hidtil. Sker arealberegningen på grundlag af koordinater i den digitale kortdatabase angives, at arealet er beregnet efter kortet (k).

Bekendtgørelsens § 32, stk. 4, vedrører beregning af arealet for et matr.nr., der har skel i en sø eller et vandløb. Der henvises til bekendtgørelsens § 28, stk. 4, og afsnit 17.3. i vejledningen.

Bekendtgørelsens § 32, stk. 5, vedrører tilfælde, hvor der ved en matrikulær forandring opstår et særskilt beliggende areal af et matr.nr. (en lod), eller hvor et allerede eksisterende særskilt beliggende areal af et matr.nr. ændres. I disse tilfælde skal arealet beregnes. Det fremgår af vejledningens afsnit 16.2.4.1., at det pågældende areal normalt vil få tildelt selvstændigt matr.nr. i forbindelse med registreringen af den matrikulære forandring i matriklen.

En nøjagtig arealberegning er af størst betydning for ejendomme, der har en høj grundværdi. Dette er baggrunden for kravet i bekendtgørelsens § 32, stk. 6, om, at arealberegningen for visse ejendomme og arealer skal ske på grundlag af opmåling. Kravet medfører, at der skal ske fuldstændig opmåling i den udstrækning, skellene ikke tidligere er fastlagt ved mål.

Kort- og Matrikelstyrelsen kan fravige reglerne om arealberegning. Det er vanskeligt at udtrykke generelt, i hvilke situationer en fravigelse kan forventes, og landinspektøren bør derfor i givet fald rette henvendelse til Kort- og Matrikelstyrelsen. Spørgsmålet vil ofte bero på, om det pågældende krav giver anledning til en klart uforholdsmæssig arbejdsindsats i forhold til sagens øvrige omfang. Dette kan f.eks. være tilfældet i relation til kravet i bekendtgørelsens § 32, stk. 5, om beregning af et særskilt beliggende areal af et matr.nr. under restejendommen.

Bekendtgørelsens § 32, stk. 7, vedrører tilfælde, hvor et fredskovspligtigt areal af et matr.nr. eller et areal, der er pålagt strandbeskyttelse eller klitfredning, ændres ved en matrikulær forandring. I disse tilfælde skal det pågældende areal korrigeres eller nyberegnes afhængigt af nøjagtigheden af arealangivelsen i matriklen, jf. afsnit 21.2.


21.2. Specielle regler.

Arealet af matr.nre., der har skel i et vandløb eller i en sø, skal beregnes til den fastlagte grænse, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 4. Når den fastlagte grænse er en vandløbskant, og vandløbsareal derfor ikke indgår i det beregnede areal, anføres der ved matrikelnummerets areal: "ekskl. vandløb". Hvis vandløbets areal indgår i matrikelnummerets areal, anføres der: "inkl. vandløb". Hvis det halve vandløbsareal er beregnet, kan det anføres. Det skal i så fald fremgå, at det er medregnet i matrikelnummerets areal (... m², heraf vandløb ... m²). Tilsvarende gælder for søarealer.

Flytning af skel eller grænser for veje og vandløb på matrikelkortet (uden for Sønderjylland) behøver ikke altid at medføre en tilsvarende arealforandring for de tilgrænsende matr.nre., idet disse arealer allerede kan være beregnet til den grænse, som nu søges optaget på matrikelkortet. De berørte matrikelnumre må i sådanne tilfælde anføres med arealændring "0" i den skematiske redegørelse, og der må i redegørelsen gives forklaring om forholdet. Nærmere forklaring må også gives i andre tilfælde, hvor den anførte arealforandring ikke svarer til flytning af skel eller grænser på matrikelkortet.

Det er en følge af bekendtgørelsens § 32, stk. 1, at størrelsen af de arealer, der i matriklen skal fragå eller tilgå de enkelte matr.nre. i forbindelse med udskillelse af offentlig vej, skal beregnes. For hvert matr.nr. beregnes størrelsen af arealer, der afgives til vej, modtages fra udskilt offentlig vej, afgives til andet matr.nr. og modtages fra andet matr.nr. Tilsvarende gælder i sager om arealoverførsel i forbindelse med andre strækningsanlæg, regulering af vandløb og lign. Der henvises til vejledningens afsnit 25.7.

Der skal foretages arealberegning, når et fredskovspligtigt areal, der udgør en del af et matr.nr., ændres ved en matrikulær forandring, herunder ved pålæg eller ophævelse af fredskovspligt i forbindelse med sagen. De fleste arealangivelser for fredskovspligtigt areal vil stamme fra Skov- og Naturstyrelsens fredskovsnotering. Arealerne er beregnet ud fra digitale kort af en nøjagtighed svarende til 4 cm-kort. Medmindre et bedre beregningsgrundlag er tilvejebragt i den matrikulære sag, kan ændring af fredskovsarealer beregnes på tilsvarende måde.

Der skal også foretages arealberegning, når et areal, der er pålagt strandbeskyttelse eller klitfredning, ændres ved en matrikulær forandring. Disse arealer er beregnet på grundlag af det digitale matrikelkort. Det ændrede areal skal derfor også beregnes på dette grundlag, medmindre der er tilvejebragt et bedre beregningsgrundlag.

Arealet af privat fællesvej på et matr.nr. skal ændres i overensstemmelse med ændringer af vejen på matrikelkortet. Arealet af nyudlagt vej skal ligeledes beregnes. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 33, stk. 1. Reglerne gælder også for private fællesstier.

Når arealet af en vej, der er optaget på matrikelkortet, ikke beregnes på grundlag af vejens faktiske grænser på stedet, jf. § 33, stk. 2, skal arealet beregnes med den bredde, hvormed vejen er optaget på matrikelkortet og beregnet ved matrikuleringen.

Veje, der ved matrikuleringen i 1844 blev optaget på matrikelkortet, er efter reglerne for matrikuleringsarbejdet (der bl.a. ikke vedrørte Sønderjylland) betegnet som markvej, byvej, landevej eller hovedlandevej. Vejenes arealer er, uanset den faktiske bredde i marken, i almindelighed beregnet med følgende bredder: markvej 6 alen (3,77 m), byvej 12 alen (7,53 m), landevej 22 alen (13,81 m) og hovedlandevej 30 alen (18,83 m). Der henvises til matrikelinstruktionen af 14. juni 1806 med tillæg af 31. marts 1807. Hvis en sådan ældre vej beregnes med en bredde, der afviger fra den tidligere benyttede, må der gives nærmere oplysning om forholdet.

Med henblik på at få alle private fællesvejes arealer registreret i matriklen, bør landinspektøren i matrikulære sager beregne vejarealer på de matr.nre., der indgår i sagen.


21.3. Indberetning af arealforbedringer.

Ifølge bekendtgørelsens § 34, stk. 1 og 2, skal landinspektøren give indberetning til Kort- og Matrikelstyrelsen, når der er foretaget en arealberegning, der er nøjagtigere end matriklens arealangivelse. Indberetningspligten gælder for hele matr.nre. og for særskilt beliggende dele af matr.nre. Desuden gælder pligten såvel arealberegning, der sker i forbindelse med en matrikulær sag, som arealberegning, der ligger til grund for landinspektørerklæring om arealets størrelse (arealattest). Når der er tale om arealer, der er beregnet på grundlag af matrikelkortet, skal arealet kun indberettes, hvis afvigelsen mellem matriklens areal og det nyberegnede areal overstiger 2 % af matriklens areal. Årsagen hertil er, at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage rettelser i matrikel, tingbog og ESR, når der er tale om mindre ændringer, og beregningen fortsat er foretaget på grundlag af matrikelkortet.

Af samme årsag vil der ikke altid blive foretaget rettelser af matriklens arealer på grundlag af en beregning ud fra koordinater i den digitale matrikelkortdatabase. Sådanne ændringer vil normalt kun ske i forbindelse med matrikulære forandringer.

Ved indberetning af arealforbedringer til Kort- og Matrikelstyrelsen skal der foreligge kopi af det materiale, der har dannet grundlag for beregningen, f.eks. kort, konstruktion eller måleblad. Når indberetningen sker i forbindelse med en matrikulær sag, følger dette normalt af bekendtgørelsens regler om ændringskort og måleblad. Kun i de tilfælde, hvor arealberegningen er sket efter en konstruktion, der ikke fremgår af målebladet, eller hvor indberetning sker uden forbindelse med en matrikulær sag, har reglen i bekendtgørelsens § 34, stk. 3, selvstændig betydning.