13. Referencenettet

* Nedenstående tekst udgør kapitel 18 og 19 i vejledning nr. 46 af 18. april 2001 *


18. Fikspunkttilknytning og fikspunktetablering.

18.1. Indledning.

Ved de seneste ændringer af bekendtgørelse om matrikulære arbejder er kravet om etablering af nye fikspunkter lempet væsentligt som følge af, at der er gennemført renovering af referencenettet (i perioden 1970 - 1997) og som følge af nye opmålingsmetoder (totalstationer og GPS). Endvidere var matrikelkortet ved udgangen af 1997 etableret som et sammenhængende og i visse områder nykonstrueret digitalt matrikelkort, der er baseret på det nyrenoverede net af fikspunkter. Behovet for at etablere nye fikspunkter er derfor mindsket.


18.2. Tilknytning til fikspunktnettet.

Bekendtgørelsens § 29, stk. 1, indeholder krav om, at nye skel, der fastlægges i områder, hvor der allerede er etableret et fikspunktnet, og nye skel, der fastlægges i forbindelse med en større skelmåling, skal indmåles i forhold til fikspunkter, der ligger inden for en afstand af 1500 m.

Ved områder, hvor der allerede er etableret et fikspunktnet, forstås områder, hvor der inden for en afstand af 300 m fra det nye skel er et eksisterende fikspunkt, jf. § 29, stk.1, nr. 1. Når det er tilfældet, skal skelmålingen knyttes til fikspunktnettet - enten til de nærmeste fikspunkter eller til fikspunkter, der ligger inden for en afstand af 1500 m fra de nye skel.

Ved en større skelmåling forstås en måling, der omfatter mere end fire nye parceller til bebyggelse, jf. § 29, stk. 1, nr. 2, eller et strækningsanlæg på mere end 300 m, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Hvis der i de nævnte tilfælde ikke findes fikspunkter inden for 1500 m, som målingen kan knyttes til, skal nye fikspunkter etableres i området, jf. afsnit 18.3.

Kravet om skelmålingens tilknytning til fikspunktnettet skal sikre, at skelpunkter kan retableres, og at der løbende kan ske forbedring af matrikelkortet i forbindelse med den matrikulære sagsbehandling.

Skelpunkter, der er indlagt i det digitale matrikelkort på grundlag af en måling, der er knyttet til fikspunktnettet, vises i kortet med en kreds ("kvalitetskreds"). Det er et mål, at de dele af matrikelkortet, der er indlagt i kortet ved en digitalisering af det analoge matrikelkort, efterhånden bliver indlagt efter mål, således at nøjagtigheden i kortet forbedres løbende.

Det er ønsket om en fortsat forbedring af matrikelkortet, der er baggrunden for kravet i § 29, stk. 2, om etablering af nye fikspunkter for hver 1000 m ved skelmåling, der omfatter en vejstrækning på mere end 2000 m. Hvis der allerede findes fikspunkter i eller i nærheden af vejarealet, som skelmålingen knyttes til, er det dog ikke nødvendigt at etablere nye fikspunkter. I nærheden af vejarealet skal forstås således, at der findes fikspunkter inden for en afstand, der normalt ikke må overstige 100 m.


18.3. Etablering af nye fikspunkter.

Bekendtgørelsens § 29, stk. 1, fastlægger, hvornår nye fikspunkter skal etableres i forbindelse med almindelige matrikulære målinger, og bekendtgørelsens § 29, stk. 2, fastlægger, hvornår nye fikspunkter skal etableres i forbindelse med matrikulære målinger, der omfatter en vejstrækning på flere kilometer. Det anbefales, at de nye fikspunkter, der skal etableres, etableres i nærheden af de nye skel.

Når fikspunkttilknytning eller fikspunktetablering i tilfælde af manglende fikspunktdækning i måleområdet ikke kræves i alle sager, er det først og fremmest for at undgå at forøge sagens omkostninger.

Fritagelse for kravet om at knytte skelmålingen til eksisterende fikspunkter eller kravet om etablering af nye fikspunkter, kan i almindelighed ikke forventes. Men kravet vil efter ansøgning kunne frafaldes, hvis der kan påvises et alvorligt misforhold mellem nytteværdi og omkostninger ved tilknytning eller etablering.

Bestemmelser om afmærkning og indmåling af fikspunkter er fastsat i bekendtgørelsens §§ 30 og 31 og i vejledningens afsnit 19.4.


19. Fikspunktnettet.

19.1. Indledning.

Betegnelserne fikspunktnet og referencenet anvendes i flæng. Referencenettet og referencesystemet (koordinatsystemet) danner tilsammen grundlaget for opmåling, samt for opbygning af kort og geodata.

Referencenettet består af to elementer. Dels af et system af afmærkede punkter i marken (fikspunkter), dels af et informationssystem i Kort- og Matrikelstyrelsen (Valdemar), der indeholder en række oplysninger som punktnumre, koordinater, kvalitetsangivelser, skitser m.v. Der er adgang over Internettet for registrerede brugere til Valdemar.

Referencesystemet for det danske matrikulære referencenet er System34. Referencesystemet er opdelt i tre zoner, System34-Jylland (s34j) vest for Storebælt, System34-Sjælland (s34s) øst for Storebælt og System45-Bornholm (s45b) for Bornholm.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil i løbet af få år omlægge såvel referencenettet som matrikelkortet til EUREF89, jf. afsnit 19.2.4.

Fikspunkter anvendes som grundlag for indmåling af skel, bygninger, hegn og andre terrængenstande. Når skelmålingen er knyttet til fikspunkter i System34, kan skelmålingen normalt indlægges direkte i matrikelkortet på grundlag af skelpunktskoordinaterne. Hvis skelpunkters afmærkning flyttes eller går tabt, vil fikspunkterne kunne anvendes som grundlag for retablering.


19.2. Fikspunktnettets opbygning.

Fikspunktnettet består af det grundlæggende GI-fikspunktnet, der er etableret af staten, og som vedligeholdes af Kort- og Matrikelstyrelsen, samt MV-fikspunktnettet, der igennem tiden er etableret i forbindelse med matrikulære målinger.

Der er i alt ca. 22.000 GI-fikspunkter. GI-fikspunktnettet blev renoveret ved nyberegning og delvis nymåling i årene 1970 - 1992.

Der er i alt ca. 330.000 MV-fikspunkter. Som grundlag for omlægningen af matrikelkortet fra et analogt kortværk til et digitalt kortværk, blev MV-fikspunktnettet renoveret ved nyberegning af stort set alle foreliggende målinger og supplerende nymåling i årene 1986 - 1997.

Punkternes numre er sammensat af tre led, hvoraf de to første betegner opmålingsdistriktet og det sidste løbenummeret. I landområderne består de to første led af det daværende herreds- og sognenummer, mens de i daværende købstadområder består af bogstavet K og et nummer for hver købstad.

Grænserne for opmålingsdistrikterne blev fastlagt i 1933 sammenfaldende med de da gældende grænser for købstæder, herreder og sogne og er principielt ikke ændret siden. Igennem årene er en del af de definerede grænser ændret ved matrikulære ændringer, og det har medført, at grænserne for opmålingsdistrikterne mange steder har en uhensigtsmæssig placering. Det er derfor i 2000 besluttet at foretage en revision af opmålingsdistriktgrænserne og at ændre nummereringen af berørte fikspunkter i overensstemmelse hermed. Ved revisionen registreres opmålingsdistriktgrænserne således, at der er sammenfald mellem grænse og skelforløb, samt - hvor det er hensigtsmæssigt - sammenfald med de eksisterende ejerlavs- og sognegrænser. Ved fremtidige ændringer i matrikelkortet påses, at grænserne for opmålingsdistrikter fortsat er registreret efter de beskrevne retningslinier.


19.2.1. GI-planfikspunkterne.

GI-planfikspunkter har normalt løbenumre i intervallerne 1 - 10 eller 801 - 1000. Punkterne er i fikspunktregistret markeret med oplysningen "v" (deskriptor), som betyder, at punkterne vedligeholdes af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Til punktetablering anvendes særlige, stabile afmærkninger, f.eks. postamenter, universalkalotter og skruepløkke. Nye GI-fikspunkter kan kun etableres af Kort- og Matrikelstyrelsen.


19.2.2. MV-fikspunkterne.

MV-fikspunkter har normalt løbenumre i intervallet 11 - 800 og 1001 - 5000. Punkterne er i fikspunktregistret markeret med deskriptoren "g", som betyder, at punkterne er "godkendt til matrikulære formål". I forbindelse med målinger i MV-nettet kan der være behov for etablering af hjælpepunkter, disse punkter vil blive tildelt numre i intervallet 7001 - 8800 og markeres i fikspunktregistret med deskriptoren "ø".

Nye fikspunkter og nye hjælpepunkter skal nummereres jf. § 31, stk. 1. Numrene rekvireres i Kort- og Matrikelstyrelsen, Referencenetkontoret. Rekvisitionen skal indeholde oplysning om antallet af nye fikspunkter, nye hjælpepunkter og opmålingsdistrikt.


19.2.3. Fikspunktnettet i Sønderjylland.

I løbet af de sidste 10 år er der sket en modernisering og en fordanskning af det sønderjyske matrikelvæsen, således at det i hovedtræk fungerer som i det øvrige land. Der vil dog fortsat være historisk betingede forskelle, som praktiserende landinspektører må være opmærksomme på ved udførelsen af matrikulære arbejder i Sønderjylland, herunder arbejder vedrørende afsætning og indmåling af skel i forhold til fikspunktnettet.

Det grundlæggende GI-fikspunktnet er opbygget som i det øvrige land. Men grundlaget for de matrikulære målinger i Sønderjylland er herudover dels "Ostenfeldpunkter" indmålt i det preussiske Ostenfeldsystem og dels MV-fikspunkter indmålt i System34 og etableret som i det øvrige land.

De ca. 110.000 "Ostenfeldpunkter" er afmærket i marken med underjordisk, lodretstående drænrør. Der findes skitser til en mindre del af disse punkter. De fremgår ikke af det digitale matrikelkort, men af de analoge matrikelkort og af de særlige "markrids". Forud for etableringen af det digitale matrikelkort blev ca. 900 af disse punkter fremfundet og etableret som MV-fikspunkter (med skitse) og koordineret i System34, og disse punkter findes i matrikelkortet.

I nyere tid er matrikulære målinger i Sønderjylland udført med GPS fra såkaldte "basispunkter", som er GI-fikspunkter og et mindre antal GPS-bestemte MV-fikspunkter.

Kun mindre dele af det egentlige MV-fikspunktnet blev nyrenoveret i forbindelse med kortopbygningen i Sønderjylland. For at ensarte vilkårene for landinspektørernes arbejde er der i 2000 udført en nyberegning af hele MV-fikspunktnettet, herunder også af "basispunkterne", hvorefter der er registreret ca. 4.500 "g" mærkede MV-fikspunkter i Sønderjylland.


19.2.4. EUREF89 og System 2000.

Kort - og Matrikelstyrelsen har i 2000 gennemført en høring om System 2000 med henblik på at introducere et nyt højdesystem og et nyt fælles europæisk referencesystem (EUREF89) med tilhørende kortprojektion til opmåling, stedbestemmelse og produktion af kort.

Det er herefter besluttet at indføre EUREF89. Kort- og Matrikelstyrelsens beslutning om at omlægge det digitale matrikelkort til EUREF89 vil dog tidligst ske ved omlægning af matrikelkortsystemet i en ny version.

Udtrykket "System 2000" anvendes som betegnelse for udviklingen af følgende dele af referencenettet:

1) introduktion af ny kortprojektion i EUREF89,

2) introduktion af et nyt højdesystem - DVR90,

3) opbygning af et nyt referencenet - 3D net og

4) ny transformationsovergang S34/EUREF89.

I 3D-referencenettet indgår en række tidligere etablerede GI-fikspunkter, fortrinsvis postamenter.


19.3. Koordinering af fikspunkter.

Bekendtgørelsens § 30, stk. 1, indeholder krav om, at nye fikspunkter skal koordineres i et landsdækkende koordinatsystem, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen til matrikulær måling. Det digitale matrikelkort er baseret på et net af fikspunkter, der er koordineret i System34.

Efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, skal nye fikspunkter indmåles ved kvalificeret netmåling eller med GPS ved overbestemmelse. Om GPS-målinger bemærkes specielt:

1) Overbestemmelse opnås, når der til hvert nybestemt punkt er vektorer fra mindst to forskellige fikspunkter. Overbestemmelse kan evt. etableres ved kombination med terrestrisk måling.

2) GPS-vektorerne skal være relateret til punkternes koteværdi, selvom koten i det enkelte tilfælde er uinteressant. Dette er en forudsætning for, at de målte vektorer kan benyttes sammen med vektorer målt på andre tidspunkter med andre instrument-højder.

3) Mindst et af referencepunkterne skal ligge indenfor en afstand af 1,5 km for at opnå tilknytning til det lokale net.

4) Ingen vektor må være længere end 8 km for at undgå, at spændinger, som er indeholdt i System34, får betydende indflydelse på den lokale nøjagtighed.

Udtrykkene "kvalificeret netmåling" og "GPS med overbestemmelse" sigter begge på, at målingen skal sikre, at der kan beregnes koordinater med en tilstrækkelig nøjagtighed og pålidelighed. Nøjagtigheden skal være tilstrækkelig til at sikre, at koordinaterne kan udgøre et forsvarligt grundlag for skelmåling og skelfastlæggelse samt arealberegning. Pålidelighed betyder, at målingen sikrer mod grove fejl i alle netpunkter.

Efter § 30, stk. 2, 2. punktum, skal netmålingerne yderligere knyttes til eksisterende fikspunkter indenfor 500 m. Formålet er at sikre, at nye stærke netmålinger og tidligere målinger i området kan sammenregnes, således at MV-fikspunktnettet og matrikelkortet derved løbende kvalitetsforbedres.

Hvis landinspektørens målinger efter § 30, stk. 2, viser spændinger imod de eksisterende MV-fikspunkter, som vil medføre ændringer i fikspunktkoordinater i størrelsesordenen 10 cm, vil der ved sagsbehandlingen i Kort- og Matrikelstyrelsen blive gennemført en mininetrenovering og en efterfølgende oprettelse af matrikelkortet i området.

For at få sådanne problemer afklaret før udarbejdelse af sagens opmålingsdokumenter anbefales det, at netmålingen indsendes til beregning i Kort- og Matrikelstyrelsen som såkaldt serviceberegning, jf. også afsnit 23.3.


19.4. Afmærkning og indmåling af fikspunkter.

Det grundlæggende net af GI-fikspunkter etableres og vedligeholdes af Kort- og Matrikelstyrelsen, der anvender særlige, stabile afmærkningstyper.

Til afmærkning af MV-fikspunkter skal ifølge bekendtgørelsens § 31, stk. 2, anvendes fikspunktmærker, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. Afmærkning kræves dog ikke, hvis et punkt markeres af et skarpt defineret punkt på murværk, støbt fundament el.lign. Fikspunkter skal desuden sikres med støttepunkter, jf. § 31, stk. 4.

De godkendte afmærkninger for MV-fikspunkter, der alle er påført krone og mærket "MV", fremgår af bilag 1. En fikspunktafmærkning bør bestå af to indbyrdes uafhængige dele placeret henholdsvis i jordoverfladen og underjordisk. Kun på arealer, der er befæstet med vejbelægning el.lign., er det tilstrækkeligt med den synlige del - et spiger eller søm. Hvor der anvendes elektromagnetisk sonde, er det tilstrækkeligt med den underjordiske afmærkning.

Hvis et fikspunkt undtagelsesvis hverken markeres af et skarpt defineret punkt på murværk, støbt fundament el. lign eller på hensigtsmæssig måde lader sig afmærke, kan Kort- og Matrikelstyrelsen efter ansøgning dispensere fra afmærkningskravet. Ved en sådan dispensation stilles der skærpede krav til støttepunkternes kvalitet, antal og fordeling. Fikspunktskitsen skal således opfylde kravene til skitsegruppe 1, jf. vejledningens afsnit 23.2.

Det er vigtigt at anvende stabile, markante og varige genstande som støttepunkter, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 4. Hvis der er et valg mellem at etablere kunstige støttepunkter tæt på fikspunktet eller anvende naturlige støttepunkter i større afstand, bør man vælge naturlige støttepunkter.

Som kunstige støttepunkter anbefales f.eks. jernrør alene, eller jernrør placeret i betonfliser, med overkant i jordoverfladen. Det er vigtigt, at støttepunkter kan søges med metaldetektor, og at de er beskyttet mod at blive fjernet, flyttet eller ødelagt. Støttepunkter skal anbringes på en forsvarlig måde.

Hvis indmålingen af fikspunktet ikke giver en bekvem mulighed for at opsøge dets beliggenhed, må denne yderligere bestemmes i forhold til master, kilometersten, fjerntliggende bygninger eller lignende iøjnefaldende terrængenstande ved flugt- og ca.-mål, eventuelt suppleret med eller erstattet af en kortfattet beskrivelse. Oplysningerne skal angives på fikspunktskitsen, jf. bekendtgørelsens § 37.

Når et fikspunkt eller støttepunkt markeres af et skarpt defineret punkt på murværk, støbt fundament el. lign., skal der anføres dimensionsmål på bygningsværk mv. for at sikre en senere identifikation af bygningen.

Der er efter § 31, stk. 5, mulighed for at anvende skorstene, radiomaster o. lign. varige og stabile terrængenstande som MV - fikspunkter. Både hvis der anvendes sådanne "naturlige fikspunkter", og hvis et fikspunkt er afmærket med en elektromagnetisk sonde, jf. § 31, stk. 6, kan indmåling i forhold til støttepunkter undlades.

Ifølge bekendtgørelsens § 31, stk. 6, kan en elektromagnetisk sonde, der reflekterer frekvensen 83 KHz, anvendes som fikspunktafmærkning. Det er kun denne type, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Ifølge bekendtgørelsens § 31, stk. 7, har landinspektøren pligt til at underrette Kort- og Matrikelstyrelsen, når det konstateres, at en fikspunktafmærkning er gået tabt. Tabsmeldingen vil i fikspunktregistret blive markeret med deskriptor "t".

Hvis fikspunktafmærkningen er forsvundet eller flyttet, men punktets beliggenhed kan fastlægges med fornøden sikkerhed, kan fikspunktet afmærkes på ny. Afmærkningen er dog ikke nødvendig for at anvende et fikspunkt ved netmåling eller indmåling af skel, blot fikspunktet kan fastlægges på stedet med den fornødne sikkerhed.

Oplysninger fra landinspektøren om tabtgået afmærkning, retablering af afmærkning mv. kan anføres på skematisk redegørelse eller på sagsomslaget.