11. Afmærkning og indmåling af skel

* Nedenstående tekst udgør kapitel 17 i vejledning nr. 46 af 18. april 2001 *


17. Afmærkning og indmåling af skel.

17.1. Hovedregler.

Hovedreglen i kap. 11 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder er, at et skel, der registreres i matriklen, skal være afmærket med godkendte skelmærker og fastlagt ved mål på en sådan måde, at skellets forløb er tydeligt på stedet. Det følger heraf, at også skellets endepunkter skal afmærkes og fastlægges ved mål.

Udtrykket "skel, der registreres i matriklen" omfatter

  1. skel, der fremkommer ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel og
  2. skel, der registreres i forbindelse med ejendomsberigtigelse, skelforretning eller teknisk ændring.

Udtrykket "fastlagt ved mål" omtales nedenfor.

En anden vigtig regel omfatter punkter i "andre skel", d.v.s. skel, der allerede er registreret i matriklen, og hvor den registrerede beliggenhed ikke søges ændret. Når et knækpunkt eller et treskelspunkt i et sådant skel bliver fastlagt ved mål, skal punktet afmærkes, hvis det ikke allerede er afmærket. Det fremgår udtrykkeligt af bekendtgørelsens § 27, stk. 2, at bestemmelsen kun gælder, når fastlæggelsen ved mål sker i forbindelse med en matrikulær sag. Det følger af bekendtgørelsens § 36, stk. 1-3, at målebladet i et sådant tilfælde skal angive såvel målingen til punktet som den foretagne afmærkning af dette.

Samtidig gælder ifølge bekendtgørelsens § 28, stk. 2, den omvendte regel, at hvis et skelpunkt afmærkes, skal det fastlægges ved mål, når dette ikke tidligere er sket. Denne regel gælder uanset, i hvilken forbindelse afmærkningen foretages. Det fremgår af § 28, stk. 2, at afmærkningen og målingen i et sådant tilfælde skal indberettes til Kort- og Matrikelstyrelsen. Indberetningen kan ske ved at indsende et måleblad med tilhørende koordinatliste og -fil samt en følgeskrivelse, hvoraf det fremgår, at der er tale om en indberetning af afmærkning og måling. Der kræves således ikke en udtrykkelig skelerklæring fra ejer og naboejer ved en registrering af en sådan supplerende måling i matriklen.

De nævnte bestemmelser sigter på en løbende forbedring af matriklen med hensyn til sammenhængen mellem afmærkning og indmåling af skel. Der er ikke krav om indberetning af målingen, når et skelpunkt uden forbindelse med en matrikulær sag fastlægges ved mål, og punktet ikke afmærkes.

Når et punkt i et skel, der stemmer med matriklens oplysninger, afmærkes og fastlægges ved mål, skal landinspektøren i tilfælde, hvor skellet ikke er tydeligt på stedet, give naboejerne lejlighed til at udtale sig, før skellet afmærkes, jf. § 4, stk. 2.

Udtrykket "fastlagt ved mål" skal angive, at der er tale om mål, som ikke findes i matriklen. Ved mål forstås i denne forbindelse

a.ortogonale eller polære mål, som de er målt på stedet eller omregnet på grundlag af disse mål, eller

b.retvinklede koordinater i System34 eller i et lokalsystem beregnet på grundlag af de nævnte mål eller ved indmåling på stedet. (Om andre koordinatsystemer i det danske matrikulære referencenet, se afsnit 19).

Hvis et skelpunkt på målebladet forsynes med mål (eventuelt omregnede mål), der stammer fra en sag, som tidligere er registreret i matriklen, kræves det således ikke, at punktet skal afmærkes, jf. vejledningens afsnit 23.1. Den omstændighed, at der tages indlægningsmål til et eksisterende skelpunkt, medfører heller ikke, at punktet skal afmærkes.

Derimod gælder der ifølge bekendtgørelsens § 27, stk. 3, et ubetinget krav om, at alle skel skal være afmærket, når en ny ejendom skal anvendes til byggeri eller på anden intensiv måde. Baggrunden for bestemmelsen er, at afmærkning af skellene især er vigtig for arealer med høj grundværdi.

Der gælder også et krav om arealberegning efter opmåling for sådanne ejendomme og arealer, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 6. Et krav om fuldstændig opmåling følger af disse bestemmelser.

Hvis et skel, der bortfalder i en matrikulær sag, fastlægges ved mål, f.eks. af hensyn til en nøjagtig arealberegning, skal skellet ikke afmærkes.


Arealerne af matr.nr. 2a, 2b og 2c er beregnet efter kortet. Delareal nr. 1 af matr.nr. 2c, der overføres til matr.nr. 2b, beregnes efter opmåling. Punkt 1, der ikke tidligere er afmærket, skal afmærkes, da punktet markerer et nu indmålt knækpunkt i et skel, der bevares. Punkterne 2 og 3 skal afmærkes, da de markerer det nye skel. Punkterne 4 og 5 skal ikke afmærkes.


17.2. Afmærkning.

17.2.1. Anbringelse af skelmærker.

Ved afmærkningen af et skel, der skal registreres i matriklen, skal der ifølge bekendtgørelsens § 27, stk. 1, anbringes så mange skelmærker, at skellets forløb er tydeligt på stedet, d.v.s. at forløbet skal kunne følges entydigt på grundlag af skelmærkerne. Det følger heraf, at alle knækpunkter og tangentpunkter for kurver i skellet skal afmærkes. Opfyldelsen af kravet i § 27, stk. 1, om, at skellets forløb skal være tydeligt på stedet, kan også nødvendiggøre, at der anbringes skelmærker i mellempunkter i rette linier og kurver. Hvor mange mellempunkter det er nødvendigt at anbringe, afgør landinspektøren på grundlag af forholdene på stedet.

Følgende regler for anbringelse af skelmærker i rette skellinier og i kurver er vejledende:

1) Afstanden mellem skelmærkerne i en ret skellinie bør ikke overstige 100 m.

2) I bakket terræn skal man kunne se fra et skelmærke til det næste.

3) I kurver bør pilhøjden mellem 2 skelmærker normalt ikke overstige 0.10 m. Er kurvens radius mindre end 15 m, er det dog ofte tilstrækkeligt at afmærke et mellempunkt.

4) Forløber skellet i en kurve parallelt med anlagt kantsten i en afstand fra denne af ikke over 3 m, er det ofte tilstrækkeligt at afmærke et mellempunkt.

Kravet om afmærkning gælder ikke, når der er tale om skel, der er skarpt defineret på stedet ved murværk, støbt fundament, trådhegn med støbt fundament, plankeværk el.lign., jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 5, nr. 1 og 2. Afmærkningskravet gælder heller ikke skel, der danner grænse mod havet eller ligger i søer, vandløb eller kanaler, jf. § 27, stk. 5, nr. 3 og 4.

Hvis anbringelse af et skelmærke i selve skelpunktet er vanskelig eller måske uhensigtsmæssig, fordi mærket vil være udsat for at lide overlast, kan skelmærket eventuelt i stedet anbringes i skellinien i passende afstand fra skelpunktet. Der er imidlertid grund til at være opmærksom på, at en sådan "indrykket afmærkning" kan give anledning til fejltagelser med hensyn til skelpunktets beliggenhed. Afstanden fra skelpunktet skal derfor altid være større end 1 m. Afstanden skal angives på målebladet.

På steder, hvor skelmærker kan virke generende for færdsel og dyrkning af jorden, kan de anbringes under terræn. Dybden under terræn skal angives på målebladet.

I sager om udskillelse af offentlig vej kan kravet om afmærkning forventes fraveget for så vidt angår skellet mellem den offentlige vej og tilgrænsende dyrkningsarealer under en landbrugsejendom eller tilgrænsende skovbevoksede arealer under en landbrugs- eller skovbrugsejendom. Det er en forudsætning for fravigelse af afmærkningskravet, at landinspektøren oplyser, at de angivne forudsætninger er til stede. Det bemærkes i øvrigt, at det kan være nødvendigt at markere vejgrænsen midlertidigt af hensyn til reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2.

Bekendtgørelsens § 27, stk. 1, kræver, at den nødvendige afmærkning finder sted, inden skellet registreres i matriklen, d.v.s. før den matrikulære sag indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen. Der kan imidlertid være praktiske grunde til at udskyde anbringelsen af skelmærker på stedet, f.eks. fordi der udføres anlægs- eller byggemodningsarbejde på arealet. Tilladelse til at udsætte afmærkningen kan i et sådant tilfælde forventes, når der foreligger oplysning om forholdet og erklæring fra landinspektøren om, at afmærkningen vil blive foretaget snarest og inden 1 år. Det er yderligere en forudsætning, at det fremgår af målebladet i sagen, hvordan skelafmærkningen vil ske, jf. vejledningens afsnit 23.1. Ejerne bør have målebladet forevist i forbindelse med afgivelse af skelerklæringen. Sker afmærkningen på anden måde end vist på målebladet, må landinspektøren indsende en kopi af målebladet, hvorpå den ændrede afmærkning er vist, til Kort- og Matrikelstyrelsen. Ejerne bør have tilsvarende meddelelse.

Hvis ejerne ønsker skellets beliggenhed påvist på stedet, kan dette ske ved anbringelse af midlertidig afmærkning.

Det bemærkes, at hvis et skelpunkt samtidig er fikspunkt, skal afmærkning af punktet ske, inden sagen indsendes til registrering i matriklen.


17.2.2. Skelmærkers art.

Skelmærker skal have en varig, stabil udformning og skal være genkendelige som skelmærker. Der er derfor i bekendtgørelsens § 27, stk. 4, krav om, at der uden for Københavns og Frederiksberg kommuner skal anvendes skelmærker, der er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Følgende skelmærker er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen til afmærkning af skel, når mærket er forsynet med ordet "Skel" og en krone:

1) Armerede betonpæle. Mindste dimension: 6 x 6 x 60 cm.

2) Betonblokke. Mindste dimension: 12 x 12 x 50 cm. Blokken skal være forsynet med et cirkulært hul til markering af skelpunktet.

3) Jernrør. Mindste længde: 80 cm, mindste lysning: 2 cm, mindste godstykkelse: 2,5 mm.

4) Træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr. Mindste dimension: 8 x 8 x 80 cm. Sådanne pæle må kun anvendes i klit- og mosearealer.

5) Bolt eller plade med skeltegn. Disse mærker anvendes, når et skel går over større jordfaste sten, gennem mur el.lign.

Angivelse af ordet "Skel" og en krone kan enten ske på selve skelmærket eller på en metalbolt eller metalplade, der fastgøres på mærket.

Andre former for skelafmærkning kan anvendes, hvis de forinden er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen. DSB og Banestyrelsen har f.eks. tilladelse til at anvende skinnestykker til afmærkning af skel. Det er en betingelse for tilladelsen, at skinnestykkerne er 70 cm lange og anbringes på banearealet, så midten af skinnefodens bund betegner skelpunktet.


17.3. Indmåling.

Bekendtgørelsens § 28, stk. 1, indeholder det foran omtalte krav om, at skel, der registreres i matriklen, skal være fastlagt ved mål. § 28, stk. 1, indeholder imidlertid også et krav, der vedrører skel, som allerede er registreret i matriklen. Det drejer sig om skel, der danner grænse mod et offentligt vejareal, som udskilles. Hvis et sådant skel ikke tidligere er fastlagt ved mål, skal det ske i forbindelse med vejudskillelsen. Kravet er begrundet i de særlige bestemmelser om, at der ikke kan vindes hævd mod en udskilt offentlig vej, jf. vejledningens afsnit 7.3.3.

Ved indmåling af skel, der skal registreres i matriklen, skal følgende betingelser opfyldes, jf. § 28 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder:

1) skellet skal kunne indlægges på matrikelkortet,

2) skellet skal kunne genafsættes ud fra målene, og

3) målingen skal som regel knyttes til fikspunktnettet, jf. nedenfor.

Skelmålingen skal således omfatte en passende mængde faste terrængenstande, f.eks. veldefinerede skelpunkter, fikspunkter, hegn, bygninger m.v. Der bør til brug ved indlægning af skel på matrikelkortet så vidt muligt tages mål til skelpunkter, der er indlagt i kortet efter mål. Disse punkter er i det digitale matrikelkort markeret med kredse, jf. afsnit 20.3. Til støtte for indlægningen kan også anvendes et ortofoto, teknisk kort eller TOP10DK.

Skelmålinger, der omfatter nye skel, skal ifølge bekendtgørelsens § 29, stk. 1, knyttes til fikspunktnettet, hvis der findes fikspunkter inden for 300 m fra de skelpunkter, der indmåles, jf. afsnit 18.2. Herved opnås, at skelpunkterne kan bestemmes i fikspunkternes koordinatsystem.

Reglerne i § 28, stk. 2, er omtalt i afsnit 17.1.

Kravene om afmærkning og indmåling af skel og bestemmelserne i bekendtgørelsens § 28, stk. 3, om, at målingen skal knyttes til fikspunkter og andre faste terrængenstande nær det skel, som indmåles, muliggør tilsammen, at skellet kan genafsættes.

En ejendoms afgrænsning mod søterritoriet er den linie, hvortil højeste daglige vandstand når, og det er denne linie, der skal indmåles.

Ejendomsgrænsen i ferske vande er ofte vanskelig at fastslå, og dens indmåling normalt uden praktisk betydning. I stedet kan ved søer grænsen mellem land og vand (ved almindelig sommervandstand) fastlægges, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 4, nr. 1. Ved vandløb med en bredde af 3 m og derover, fastlægges i stedet for ejendomsgrænsen den øverste kant af skråningen mod vandløbet, jf. § 28, stk. 4, nr. 2. Er vandløbet under 3 m bredt, indmåles ejendomsgrænsen (midtlinien).

Måling til grænser mod søer og vandløb kan eventuelt erstattes af en konstruktion eller et ortofoto. Dette er baggrunden for anvendelsen af udtrykket "er fastlagt" i bekendtgørelsens § 28, stk. 4, nr. 1 og 2.