10. Tekniske ændringer i matriklen

* Nedenstående tekst udgør kapitel 16 i vejledning nr. 46 af 18. april 2001 *


16. Tekniske ændringer i matriklen.

16.1. Indledning.

Bestemmelserne i udstykningslovens § 31 vedrører tekniske ændringer i matriklen. Det er kendetegnende for en teknisk ændring, at den ikke indebærer nogen ændring af den eller de berørte ejendommes retsforhold. Det er kun oplysningerne i matriklen om ejendommen, der ændres, f.eks. oplysning om arealernes matr.nre., om mål til skel, om arealstørrelser o.s.v.

Udarbejdelse af ansøgning eller indberetning om en teknisk ændring i matriklen betragtes som matrikulært arbejde, jf. udstykningslovens § 13, stk. 1.

Tekniske ændringer kan normalt ske uden ejernes samtykke, men ansøger en landinspektør om tildeling eller inddragelse af et matr.nr. eller om ændring af et skel mellem matr.nre. inden for en samlet fast ejendom (et internt skel), vil dette forudsætte ejerens indforståelse.

Der må gives underretning til ejerne om ændring af matrikelbetegnelser og om ændring af den i matriklen registrerede arealstørrelse for deres ejendomme. Når ændringen sker efter ansøgning fra en landinspektør, forventes det, at landinspektøren underretter ejerne. Sker ændringen på matrikelmyndighedens foranledning, sørger matrikelmyndigheden for underretningen.

Sager om tekniske ændringer i matriklen skal ikke forelægges kommunalbestyrelsen.


16.2. Matrikelbetegnelsen.

16.2.1. Matrikelinddelingen uden for Sønderjylland.

Matrikelbetegnelsen for et areal består af matr.nr. og ejerlav.

Ved matrikuleringen i forrige århundrede blev matriklen for landområderne opbygget på grundlag af den kirkelige sogneinddeling på landet. Sognet var underinddelt i ejerlav, der svarede til en landsby med dens jorder, en hovedgård eller andre stedlige områder. Ejerlavets og sognets navn indgik i matrikelbetegnelsen. Ændringer i den kirkelige sogneinddeling nødvendiggjorde derfor ændringer i matrikelbetegnelserne.

I købstæderne var matriklen inddelt i købstadens grunde og købstadens jorder, der kunne være underinddelt i ejerlav. Sognet indgik ikke i matrikelbetegnelsen, men sognegrænserne var indtegnet på matrikelkortet.

I 1979 gennemførtes en reform, hvorved matrikelbetegnelserne for hele landet blev forenklet, og matrikelinddelingen blev løsrevet fra den kirkelige inddeling.

Ejerlavsbetegnelserne for landområderne består fra dette tidspunkt af den daværende ejerlavsbetegnelse, ofte i forkortet form, og det daværende sognenavn. Eksempelvis kom Andebølle By, Vissenbjerg Sogn til at hedde Andebølle By, Vissenbjerg.

En landsdækkende fortegnelse over ejerlavsbetegnelserne med tilhørende koder kan købes i Kort- og Matrikelstyrelsen i bogform eller på edb-medie.

Ejerlavsbetegnelserne forudsættes benyttet af offentlige myndigheder indbyrdes og i meddelelser m.v. til grundejere og andre vedrørende faste ejendomme.

Sognegrænserne er fortsat registreret på matrikelkortet, og de ajourføres i takt med ændringer i den kirkelige inddeling. Derimod ændres ejerlavsbetegnelsen ikke, når der sker ændringer i den kirkelige inddeling.

Det er af administrative grunde en fordel, at sogne- og kommunegrænser følger matrikelskel. I Københavns Kommune er sognegrænser dog ikke fastlagt i forhold til matrikelskel.

Når der ønskes foretaget ændringer i den kirkelige eller kommunale inddeling, bliver Kort- og Matrikelstyrelsen af Kirkeministeriet, henholdsvis Indenrigsministeriet, bedt om en udtalelse, herunder om en beskrivelse af den foreslåede grænse i forhold til matrikelskel. Københavns og Frederiksberg kommuner bliver tilsvarende bedt om at udtale sig.

Kort- og Matrikelstyrelsen fastholder af administrative hensyn, at grænsen skal følge matrikelskel. I tilfælde, hvor den foreslåede grænse er vist nær ved skel, henstiller styrelsen derfor, at grænsen flyttes, så den kommer til at følge skellene. Hvis den nye grænse undtagelsesvis må fastlægges, så den ikke følger et skel, må der ansøges om tildeling af et nyt matr.nr., så grænsen kommer til at følge det nye skel. Skellet skal afmærkes og indmåles efter reglerne i kap. 11 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, og der skal foretages arealberegning efter reglerne i kap. 14. Der opkræves gebyr for ansøgt tildeling af nyt matr.nr. og for ændring af skel inden for en samlet fast ejendom, når skellets beliggenhed på stedet ændres, jf. § 1 i bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.


16.2.2. Matrikelinddelingen i Sønderjylland.

I den sønderjyske matrikel har parcellen været en fundamental registreringsenhed for en ejendoms arealer. Parcelbegrebet har sin oprindelse i den preussiske matrikulering, hvor de enkelte parceller dannede grundlag for taksation af ejendommen til beskatning. Parcellen omfatter et areal af samme kulturart (ager, eng, have m.v.).

Ved matrikuleringen blev parcellerne nummereret fra nr. 1 og i stigende orden for hvert kortblad i ejerlavet. Nummereringen begyndte normalt i øverste venstre hjørne af kortet og løb med uret rundt.

Parcellerne blev registreret i parcelbogen, der er inddelt efter kortdistrikter. Når en parcelgrænse blev ændret i forbindelse med en matrikulær forandring, blev de berørte parceller tildelt et nyt nummer (det næste ledige, hele parcelnummer på kortbladet), der anførtes som tælleren i en brøk, hvor nævneren var parcellens oprindelige nummer. Hvis en parcel med nr. 37 blev delt i to stykker ved et nyt skel, og det første ledige nummer var 240, fik stykkerne parcelnr. 240/37 og 241/37. Ved en videreopdeling blev det oprindelige parcelnummer i nævneren fastholdt. Ajourføring og tildeling af parcelnumre ophørte med indførelsen af det digitale matrikelkort.

Ved matrikuleringen blev parcellerne samlet i artikelnumre (art.nr.), der var en betegnelse for hele ejendommen. De enkelte ejendomme eller de arealer (parceller), der tilhørte samme ejer, blev således registreret i artikelbogen, der senere blev kaldt matrikelbogen. Artikelnummeret blev anvendt som sønderjysk matrikelbetegnelse frem til 1. juli 1971, hvor det blev afløst af matrikelnummer (matr.nr.), som anvendes i det øvrige land.

Ved ejerlavsreformen i 1979 blev ejerlavsbetegnelserne i Sønderjylland fastsat således, at ejerlavet svarer til et kortdistrikt. Der anvendes ikke litra i de sønderjyske matrikelnumre. Ved udstykning m.v. tildeles nye ejendomme næste ledige matr.nr. i ejerlavet.

Parcelbogen og matrikelbogen blev i 1984-86 afløst af den landsdækkende edb-matrikel.


16.2.3. Hovedprincipper.

Det fremgår af udstykningslovens § 31, stk. 1, at det er matrikelmyndigheden, der bestemmer, hvordan en ejendom skal være betegnet i matriklen.

Matrikelmyndigheden tildeler matr.nr. til nye ejendomme m.v. og kan ændre matrikelbetegnelsen for bestående ejendomme.

Det sker efter følgende hovedprincipper:

  1. Hvert særskilt beliggende areal af en samlet fast ejendom bør have selvstændigt matr.nr.
  2. Et samlet areal af en ejendom bør ikke have flere matr.nre. end nødvendigt. Det er således ønskeligt at inddrage et matr.nr., hvis dets skel ikke har praktisk betydning.

Ændring af matrikelbetegnelsen (matr.nre.) for bestående ejendomme kan foretages

a) systematisk på foranledning af Kort- og Matrikelstyrelsen, f.eks. i forbindelse med den igangværende tildeling af matr.nr. til særskilt beliggende arealer af et matr.nr., jf. nedenfor,

b) i forbindelse med udstykning og arealoverførsel m.m. eller

c) efter ansøgning om tildeling eller inddragelse af et matr.nr., herunder i forbindelse med ændring af den kirkelige eller kommunale inddeling.

I perioden 1984 til 1994 ændrede Kort- og Matrikelstyrelsen systematisk og kommunevis matrikelbetegnelsen for umatrikulerede arealer, der er optaget i matriklen. Disse umatrikulerede arealer (bortset fra offentlige veje) blev tildelt matr.nr. Oplysningerne om de enkelte arealers oprindelige anvendelse som gadejord, grusgrav, sandgrav, kirkegård og lignende fremgår fortsat af matriklen.

I 1999 påbegyndte Kort- og Matrikelstyrelsen en systematisk tildeling af matr.nr. til særskilt beliggende arealer (lodder) af et matr.nr. Tildelingen af matr.nr. til lodder (TML-projektet) gennemføres kommunevis, og projektet forventes at være afsluttet ved udgangen af 2004. Fremdriften i projektet fremgår af Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside på adressen www.kms.dk.


16.2.4. Tildeling af matr.nr.

16.2.4.1. Ved udstykning m.v.

I sager om udstykning, matrikulering og arealoverførsel tildeler matrikelmyndigheden fortsat matr.nr. efter følgende retningslinier:

1) Når en ny ejendom opstår ved udstykning eller matrikulering, tildeles den matr.nr., medmindre den allerede har selvstændigt matr.nr.


Delareal nr. 2 udstykkes fra matr.nr. 3a og tildeles nyt matr.nr.

2) Når en samlet fast ejendom, der oprettes ved udstykning eller matrikulering, består af flere adskilte arealer (lodder), vil hvert areal få selvstændigt matr.nr.


Ny ejendom oprettes ved udstykning af delarealerne nr. 2, 3 og 4 af matr.nr. 5a. Hvert delareal tildeles et matr.nr. De 3 matr.nre. noteres som en samlet fast ejendom.

3) Når afgivelse af areal fra en samlet fast ejendom bevirker, at der under restejendommen opstår en særskilt beliggende del (lod) af et matr.nr., vil denne del normalt få selvstændigt matr.nr.


Delareal nr. 2 af matr.nr. 1a overføres til matr.nr. 2b. Delareal nr. 3 af matr.nr. 1a får tildelt selvstændigt matr.nr., der noteres som en samlet fast ejendom med matr.nr. 1a.

4) Når en særskilt beliggende lod af et matr.nr. - bortset fra hovedlodden - ændres ved udstykning, arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse, vil lodden normalt få selvstændigt matr.nr.


Delareal nr. 3 af matr.nr. 8f overføres til matr.nr. 12k. Delareal nr. 2 af matr.nr. 8f får tildelt selvstændigt matr.nr., der noteres som en samlet fast ejendom med matr.nr. 8f.

5) Når et areal overføres til en samlet fast ejendom, som det ikke grænser til, vil arealet få selvstændigt matr.nr.


Delareal nr. 2 og 3 af matr.nr. 1a overføres til matr.nr. 2b. Delarealerne får tildelt hver sit nye matr.nr. og noteres som en samlet fast ejendom med matr.nr. 2b.

6) Når et areal overføres til en tilgrænsende ejendom i et andet sogn (uden for Københavns Kommune) eller en anden kommune, og sogne- eller kommunegrænsen skal bestå uændret, vil det overførte areal få selvstændigt matr.nr.


Ejendommene matr.nr. 1b og 4a ligger i hver sit sogn. Sognegrænsen skal bestå uændret. Delareal nr. 1 af matr.nr. 1b overføres til ejendommen matr.nr. 4a. Delarealet får tildelt nyt matr.nr. og noteres som en samlet fast ejendom med matr.nr. 4a.

Ved udarbejdelsen af sager om matrikulære forandringer skal landinspektøren være opmærksom på de anførte retningslinier for tildeling af matr.nr., således at der ved arealberegning og udformning af sagens dokumenter tages hensyn hertil. Det kan være tilfældet ved vejudskillelse, hvor der ofte opstår nye lodder.

Ved arealoverførsel, hvor der overføres areal til en tilgrænsende ejendom i et andet sogn eller en anden kommune, vil det overførte areal som nævnt (uden for Københavns Kommune) få selvstændigt matr.nr. Dette gælder dog ikke, hvis sogne- eller kommunegrænsen skal ændres i overensstemmelse med den matrikulære forandring. En kommunegrænse kan efter aftale med Indenrigsministeriet, ændres uden tilladelse, hvis det overførte areal er mindre end 3000 m², er ubeboet og ikke agtes bebygget. En sognegrænse, der ikke er en kommunegrænse, kan ændres uden tilladelse fra Kirkeministeriet, hvis det overførte areal er ubeboet og ikke agtes bebygget. Er disse betingelser ikke opfyldt, skal tilladelse til ændringen af sognegrænsen og/eller kommunegrænsen foreligge før arealoverførslen.


16.2.4.2. Ved teknisk ændring.

Bestemmelsen i § 23 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder giver mulighed for en administrativ deling af et matr.nr. i to eller flere matr.nre. Parterne i et brugsforhold, der kun vedrører en del af et matr.nr., kan således få registreret brugsretsarealet i matriklen ved et selvstændigt matr.nr. Når særlige forhold taler for det, kan matrikelmyndigheden imødekomme ansøgning om tildeling af matr.nr. i andre tilfælde end ved brugsforhold, f.eks. med henblik på registrering af en zonegrænse, der gennemskærer en ejendom, eller med henblik på registrering af et forurenet areal, der ønskes afgrænset i forhold til ejendommens øvrige jorder. Det omhandlede areal registreres i matriklen ved et selvstændigt matr.nr. Det pågældende areal vil fortsat udgøre en del af den samlede faste ejendom, det hidtil har været en del af. Notering i matriklen herom foretages samtidig med registreringen af det nye matr.nr. Forandringerne meddeles til tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen med henblik på registrering i tingbogen og Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR).

Ved ordningen opnås, at arealet identificeres entydigt ved det tildelte matr.nr., og at arealets grænser bliver afmærket, indmålt og registreret i matriklen, jf. bekendtgørelsens kap. 11. Det nye matr.nr. kan ikke afhændes eller pantsættes særskilt i forhold til de øvrige matr.nre. i ejendommen, jf. udstykningslovens § 14, og der kan heller ikke afholdes skelforretning vedrørende et sådant skel inden for en samlet fast ejendom. Det vil blive registreret i matriklen, at det pågældende matr.nr. er oprettet ved en administrativ deling af matrikelnummeret.

I tilfælde, hvor der ønskes registreret nyt skel i overensstemmelse med en ny beliggenhed af en sogne- eller kommunegrænse, jf. afsnit 16.2.1., kan det også være nødvendigt at foretage en administrativ deling af et berørt matr.nr.

Ansøgning om tildeling af selvstændigt matr.nr. til servitutarealer kan ikke forventes imødekommet.

Når der ansøges om tildeling af matr.nr. til et areal efter bekendtgørelsens § 23 eller med henblik på registrering af en administrativ grænse, skal reglerne i bekendtgørelsens kap. 11-18 følges.

For tildeling af et matr.nr. efter ansøgning skal der betales et ekspeditionsgebyr, jf. § 1 i bekendtgørelsen om matrikulære afgifter og gebyrer. Dette gælder dog kun, såfremt der ved tildelingen af matrikelnummeret registreres nye skel i matriklen.


16.2.5. Inddragelse af matr.nr. og ændring af interne skel.

Ved inddragelse af et matr.nr. under et andet matr.nr. udgår det førstnævnte matr.nr. af matriklen, medens det andet matr.nr. fremtidig er betegnelse for det samlede areal af de to numre.

For at opnå en forenkling af ejendommenes matrikelbetegnelser er det ønskeligt, at overflødige matr.nre. bliver inddraget. Der vil i forbindelse med udarbejdelse af matrikulære sager, navnlig arealoverførsel og sammenlægning, normalt være indhentet den dokumentation, som også er nødvendig for inddragelse af matr.nre., og landinspektøren bør derfor sørge for inddragelse af matr.nre. i sagen.

Der kan naturligvis også ansøges om inddragelse af matr.nre. uden forbindelse med andre matrikulære forandringer.

Inddragelse af et matr.nr. under et andet forudsætter, at arealerne er sammengrænsende. Inddrages f.eks. to matr.nre. under et tredje nummer, vil det tilsvarende være en forudsætning, at der er tale om sammengrænsende arealer. Et matr.nr., hvorunder der inddrages andre matr.nre., må således ikke som følge heraf komme til at bestå af adskilte arealer (lodder).

Ved inddragelse af matr.nre. bør ubehæftede matr.nre. inddrages frem for behæftede, ligesom ubebyggede matr.nre. bør inddrages frem for bebyggede. Før ubehæftede matr.nre. inddrages under et behæftet matr.nr., bør landinspektøren oplyse ejeren om, at de tinglyste pantehæftelser vil komme til at omfatte arealet af de hidtil ubehæftede matr.nre., jf. tinglysningslovens § 24.

Inddragelse af matr.nre. er gebyrfri.

Et matr.nr., der i sin helhed er fredskov, bør dog ikke søges inddraget under et matr.nr. uden fredskov eller omvendt.

Ved inddragelse af et matr.nr. skal der ifølge bekendtgørelsens § 24, stk. 1, foreligge attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for ændringen.

Når den nævnte dommerattest er nødvendig, har det sammenhæng med reglerne i landbrugslovens §§ 2 og 3. Ifølge landbrugslovens § 2 udgør arealer, der er vurderet under en landbrugsejendom, en del af ejendommen, når landbrugsnoteringen i matriklen er foretaget. Udvidelsen af landbrugsnoteringen til at omfatte sådanne medvurderede arealer, sker uden hensyn til panteforholdene. Det samme gælder, når der efter lovens § 3, bl.a. på grundlag af vurderingsoplysninger om, at ejendommen udgør en driftsenhed, foretages notering af en ejendom som landbrugsejendom.

Der er derfor ikke sikkerhed for, at matr.nre., der hører til en samlet fast ejendom, som er eller har været undergivet landbrugspligt, er ens behæftede.

Når der sker udvidelse af landbrugsnoteringen i matriklen eller notering af en ejendom som landbrugsejendom på grundlag af bestemmelserne i landbrugslovens §§ 2 og 3, forudsættes det, at de pågældende matr.nre. har samme ejer. Hvis adkomstforholdene ifølge tingbogen gør udvidelsen af landbrugsnoteringen umulig, frafaldes noteringsudvidelsen, og de ikke-noterede matr.nre. er ikke omfattet af ejendommens landbrugspligt, selvom de er vurderet under ejendommen. Landbrugsnoteringen i matriklen blev ajourført systematisk fra 1993-1995. Efter den 1. august 1995 foretages der på grundlag af de seneste vurderingsoplysninger noteringsudvidelser i matriklen en gang om året eller ved lejlighed, jf. § 1, stk. 4, i landbrugslovscirkulæret.

Der er ingen usikkerhed med hensyn til panteforholdene, når det matr.nr., som ønskes inddraget, tidligere ved en teknisk ændring er tildelt som betegnelse for et areal under ejendommen, f.eks. en selvstændigt beliggende del af et matr.nr. eller et areal, der var givet særskilt i brug, jf. bekendtgørelsens § 23. Det pågældende matr.nr. blev nemlig betegnelse for et areal, der udgjorde en del af et eksisterende matr.nr. De to matr.nre. var derfor ens behæftede (eventuelt ubehæftede), de havde samme ejer, og de har været noteret som en samlet fast ejendom, eventuelt sammen med andre matr.nre. Som følge af udstykningslovens § 14, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 1, kan der ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en del af en samlet fast ejendom, og det er derfor ikke nødvendigt, at der skal foreligge dommerattest om adkomst- og panteforhold i en sådan situation.

Et matr.nr., der er oprettet ifølge ansøgning efter bekendtgørelsens § 23, kan som det fremgår af § 24, stk. 1, sidste pkt., kun inddrages under et andet matr.nr., hvis der foreligger erklæring fra ejeren om, at brugsretten er ophørt, eller at grundlaget for registreringen er ændret. Hvis et matr.nr., der er tildelt med henblik på registrering af en administrativ grænse, ønskes inddraget, må det således forventes, at der vil blive stillet krav om dokumentation for, at formålet med nummerets oprettelse ikke længere er tilstede.

Der kan ske ændring af skel mellem matr.nre. inden for en samlet fast ejendom, jf. § 24, stk. 2, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. En sådan ændring er en teknisk ændring i matriklen.

Det følger af reglerne i bekendtgørelsens kap. 11-18, at der skal foretages afmærkning og indmåling af det ændrede skel samt beregning af arealforandringer for de berørte matr.nre., og at der skal foreligge de nødvendige dokumenter til brug ved registreringen i matriklen.

Der skal betales gebyr for ændring af et internt skel, når skellets beliggenhed på stedet ændres, jf. § 1 i bekendtgørelsen om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.

Når beliggenheden af et skel mellem to matr.nre. under en samlet fast ejendom ønskes ændret, skal der foreligge attest fra dommeren om adkomst- og panteforhold. Dette gælder dog ikke, når skellet er fremkommet ved tildeling af matr.nr. til et areal under ejendommen. Om baggrunden for reglerne herom i bekendtgørelsens § 24, stk. 2, henvises til, hvad der er anført foran i sammenhæng med § 24, stk. 1. Hvis der er tale om inddragelse af et matr.nr. under et matr.nr., der er tildelt efter bekendtgørelsens § 23, eller om ændring af brugsretsarealets skel mod et andet af ejendommens matr.nre., skal det være godtgjort for matrikelmyndigheden, at brugsretsarealet er ændret tilsvarende. Ønskes skellet ændret for et matr.nr., der er tildelt med henblik på registrering af en administrativ grænse, må det forventes, at der vil blive stillet krav om dokumentation for, at grænsen er ændret tilsvarende.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 24, stk. 3, at der ved ændring af et skel mellem to matr.nre. under en samlet fast ejendom skal foreligge dommerattest om servitutforholdene på samme måde som ved arealoverførsel, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, og tinglysningslovens § 23, stk. 2. Denne regel gælder ikke ved inddragelse af et matrikelnummer.

Et skel, der udgør en fredskovsgrænse, bør ikke søges ændret, medmindre fredskovsgrænsen er ændret tilsvarende.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 24, stk. 4, at et matr.nr. ikke kan inddrages, og at skel mellem to matr.nre. ikke kan ændres, hvis der derved ville bortfalde skel, som udgør en sogne- eller kommunegrænse. Bestemmelsen gælder ikke, hvis sogne- eller kommunegrænsen samtidig ændres, så den fortsat følger et skel, jf. vejledningens afsnit 16.2.4.1. Den omtalte bestemmelse i § 24, stk. 4, gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.


16.3. Fejl i matriklen.

Hvis en landinspektør i forbindelse med en matrikulær forandring eller en skelafsætning konstaterer, at der er fejl i de i matriklen registrerede mål vedrørende et skels beliggenhed, eller at skellet er indlagt forkert på matrikelkortet, skal fejlen indberettes til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. udstykningslovens § 34, stk. 2, nr. 2, og § 25 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. Der skal medfølge den nødvendige dokumentation til ændring af fejlen.

Indberetningspligten omfatter ikke kun fejl i direkte mål til et skel, men også fejl i mål, der må anses for nødvendige til genafsætning af et skel.

Indberetningspligten omfatter i øvrigt ikke enhver afvigelse fra matriklens oplysninger. Det må som hidtil bero på landinspektørens skøn, hvorvidt en afvigelse overstiger den nøjagtighed, hvormed skelpunktet kan defineres, indmåles og indlægges på matrikelkortet. Kun når dette er tilfældet, er der tale om en fejl, der skal indberettes.


16.4. Indberetning af supplerende oplysninger.

Udstykningslovens § 31, stk. 2, sidste pkt., giver hjemmel til at pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til Kort- og Matrikelstyrelsen om forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., som fremkommer i forbindelse med arbejder, der ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen.

En pligt til at indberette afmærkning og supplerende måling er fastsat i § 28, stk. 2, sidste pkt., i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. Bestemmelsen vedrører situationer, hvor et skel, der ikke tidligere er fastlagt ved mål, afmærkes på stedet. I den situation skal landinspektøren indmåle de afmærkede skelpunkter og indberette målingen og afmærkningen til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. afsnit 17.1. om hovedregler ved afmærkning og indmåling af skel.

Landinspektøren kan også i andre tilfælde, f.eks. med henblik på forbedring af matriklens oplysninger, foretage indberetning af supplerende målinger, som fremkommer i forbindelse med anlægsarbejder, bygningsafsætning m.v. Det er ikke en forudsætning for registrering af en supplerende måling i matriklen, at der foreligger ejererklæringer om indmålte skel. En supplerende måling, der er en ny sammenhængende måling af bestående skel, skal naturligvis være i god overensstemmelse med eventuelle tidligere registrerede mål til skellet (eventuelt kun matrikelkortets udvisende) under hensyntagen til skelpunkternes definition og nøjagtighed ved indmålingen. Indberetningen af en supplerende måling skal ske ved indsendelse af et måleblad og en koordinatliste i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 36, eventuelt et indlægningskort, jf. bekendtgørelsens § 39, samt en følgeskrivelse, hvoraf det fremgår, at der er tale om indberetning af en supplerende måling.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 34, at der som hidtil skal ske indberetning til Kort- og Matrikelstyrelsen, når en landinspektør udsteder arealattest el.lign. for et matr.nr., og det beregnede areal ikke stemmer med matriklens arealangivelse. Der skal dog kun gives indberetning i de tilfælde, hvor matriklens areal efter reglerne om arealberegning skal rettes, jf. afsnit 21.3. om indberetning af arealforbedringer.


16.5. Særlige regler i Sønderjylland.

Reglerne i § 26 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder vedrører særlige matrikulære forhold i Sønderjylland.

Efter reglerne, der er fastsat med hjemmel i udstykningslovens § 31, stk. 4, skal matrikelmyndigheden kunne rette matriklens oplysninger, hvis de matrikulære forhold er registreret efter regler, der var gældende ved den tyske matrikulering efter 1864 og ikke svarer til de danske regler. Det er en forudsætning, at rettelsen ikke medfører indgreb i bestående rettigheder.

Det har i århundreder været gældende ret i Danmark, at strandbredden hører under kystejendommene, og at tilvækstarealer fra havet tilhører disse ejendomme. Den matrikulære registrering foretages i overensstemmelse hermed. I Sønderjylland er en del af strandbredderne ved den tyske matrikulering henført under det samme matr.nr. ("fælles matrikelnummer") som de offentlige veje, vandløb og andre offentlige og private arealer, som ikke skulle skyldsættes. Disse strandbredder fremtræder derfor på matrikelkortene som strimler (med matr.nr.) mellem kystejendommene og havet.

På grundlag af bekendtgørelsens § 26, stk. 1, kan Kort- og Matrikelstyrelsen ændre registreringen af en strandbred i Sønderjylland i overensstemmelse med registreringsreglerne for det øvrige land, når der ikke foreligger særligt grundlag for ejendomsret til strandbredden. Hvis der foreligger et særligt grundlag for ejendomsret, f.eks. i forbindelse med opførte bygninger eller anlæg på strandbredden, må den matrikulære registrering foretages i overensstemmelse hermed. Andre lovligt stiftede rettigheder bevarer ligeledes deres gyldighed, og kystejendommenes ejere vil ikke som følge af den ændrede registrering kunne kræve betaling for sådanne rettigheder.

I Sønderjylland er en del af de private fællesveje og private stier registreret med matr.nr., medens de i den øvrige del af landet normalt udgør en del af de ejendomme, de fører over. Det samme gjaldt tidligere for vandløb. Desuden er hele eller halve diger og volde langs veje og vandløb ved den tyske matrikulering ofte blevet registreret under ejendommene på den modsatte side af vejen eller vandløbet. De faktiske ejendomsforhold svarer normalt ikke til denne registrering.

Reglerne i bekendtgørelsens § 26, stk. 2, giver mulighed for at ændre registreringen af de nævnte vandløb, private fællesveje og stier samt diger og volde i overensstemmelse med de faktiske ejendomsforhold og registreringsreglerne for den øvrige del af landet. Dette er i et vist omfang sket i forbindelse med renoveringsarbejder i det sønderjyske matrikelkort ("fordanskningen" af den sønderjyske matrikel).

Ved kortrenoveringsarbejdet er der i forbindelse med opdeling af det fælles matrikelnummer foretaget en opdeling af vejene i kategorier. Herved er der i hvert ejerlav tildelt matrikelnummer til hver af kategorierne kommuneveje og -stier, landeveje, hovedlandeveje samt private veje og stier. Der er imidlertid ikke sikkerhed for, at vejmyndighederne efterfølgende har sørget for registreringsændringer i matriklen ved op- eller nedklassificeringer af vejene.

Alle de særskilt matrikulerede vandløb er udgået af det fælles matrikelnummer og er som i det øvrige land registreret efter vandløbets midtlinie under de tilgrænsende matrikelnumre.

Endvidere er halve diger og volde langs veje og vandløb i mange tilfælde fjernet.

Det overvejes for tiden at give litra til udskilte offentlige veje.

Kort- og Matrikelstyrelsen underretter ejerne af de berørte ejendomme om foretagne rettelser af registreringen, jf. § 26, stk. 4, i bekendtgørelsen.