Registrering af ejerlejligheder

Hvad er en ejerlejlighed?

Det følger af Lov om ejerlejligheder, at en ejerlejlighed er en lejlighed eller andre særskilt afgrænsede husrum, der er registreret som en ejerlejlighed. 

Ejerlejlighedernes arealer, fordelingstal og identifikationsnummer (BFE-nummer) registreres i matriklen, hvilket danner grundlaget for oprettelse og ajourføring af ejerlejlighedens blad i tingbogen. Ejerlejlighederne tildeles et unikt BFE-.nummer, der bliver anvendt på tværs af registrene, blandt andet matriklen, tingbogen og Bygnings- og Boligregistret (BBR).

En ejerlejlighed har en selvstændig identitet og kan derfor ejes og belånes særskilt. En ejendom kan alene opdeles i ejerlejligheder, når udstykning ikke er mulig. Det vil sige, at ejerlejlighedsejendomme typisk består af ejendomme i flere etager, som fx etageboliger, erhverv i flere etager, parkeringshuse mv.

En ejerlejlighed er del af en hovedejendom, som enten er en samlet fast ejendom eller en bygning på fremmed grund. Hovedejendommen, der kan bestå af jordstykket, trapper og andre fællesarealer ejes typisk af alle ejerlejlighedsejerne i fælles sameje, hvorimod selve ejerlejligheden ejes særskilt.

Typer af ejerlejlighedsforandringer

Der kan alene oprettes ejerlejligheder i ejendomme, der i deres helhed kan opdeles i ejerlejligheder ifølge Lov om ejerlejligheder og kun når udstykning ikke er mulig. Ved ejendomme med flere bygninger vurderes muligheden for opdeling i ejerlejligheder for hver bygning for sig.

Ejerlejligheder kan videreopdeles, medmindre andet er bestemt i Lov om ejerlejligheder. Dette betyder, at en ejerlejlighedsejendom med eksempelvis seks ejerlejligheder kan opdeles yderligere, så den efter videreopdeling har fx otte ejerlejligheder.

Ejerlejligheder kan ændres på anden måde end videreopdeling fx i form af overførsel af arealer fra én ejerlighed til en anden, overførsel fra et fællesareal til en ejerlighed, sammenlægning af ejerlejligheder, ændring af fordelingstal mv.

Processen for en ejerlejlighedssag

Opdeling af ejendom i ejerlejligheder, videreopdeling eller andre ændringer af ejerlejligheder indledes ved, at ejendomsejeren eller ejerforeningen tager kontakt til en praktiserende landinspektør for udførelse af arbejdet. Landinspektøren vil udføre det nødvendige opmålingsarbejde forud for udarbejdelsen af den nødvendige dokumentation efter Lov om ejerlejligheder.

Forinden sagen sendes til registrering ved Geodatastyrelsen, skal landinspektøren sikre sig, at sagen er dokumenteret iht. lovgivningen. Dette vil typisk bestå af en fortegnelse og tilhørende kortmateriale.

Når en ejerlejlighedssag indsendes til Geodatastyrelsen, vil den dels gennemgå en automatisk kontrol, der bl.a. sikrer at data er korrekt samt en manuel kontrol, der sikrer at sagen er korrekt dokumenteret iht. gældende lovgivning. Når Geodatastyrelsen kan godkende ejerlejlighedssagen, sendes den til Tinglysningsretten, der kontrollerer sagen ift. tinglyst adkomst, pant og servitutter. Samtidig med Tinglysningsrettens godkendelse af sagen og ajourføring af Tingbogen, foretages den endelige registrering i matriklen, således at Tingbogen og matriklen til enhver tid stemmer overens.

Ofte stillede spørgsmål

Der er mange faktorer, der er afgørende for en ejerlejlighedssags varighed, herunder sagens omfang og kompleksitet. Det kan f.eks. være nødvendigt at pant bliver relakseret eller helt aflyst, før en ejerlejlighedssag kan gennemføres. 

Slutteligt kan der forventes en sagsbehandlingstid ved Geodatastyrelsen.

Det anbefales at kontakte en landinspektør, der på baggrund af sagens omfang og kompleksitet kan give et overslag.

Geodatastyrelsen opkræver iht. Bekendtgørelse om registrering og noteringer angående ejerlejligheder og bygning på fremmed grund m.v. gebyrer ifm. registrering af opdelinger, videreopdelinger og andre ændringer.

Du kan finde adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer over hele landet i Landinspektørregisteret.