Den kommunale høring igangsættes af landinspektøren gennem ERPO ved oprettelse af UdstykningsKontrolSkemaet (UKS). Skemaet indeholder en række oplysningsfelter, som landinspektøren skal besvare med det formål, at kommunalbestyrelsen har de nødvendige oplysninger for behandling og vurdering af sagen i forhold til 11 lovområder. Landinspektøren skal samtidigt oplyse forslag til besvarelse.
Både landinspektør og kommune besvarer UKS ved at vælge "Åbn besvarelse" for at besvare det enkelte lovområde. Herved åbnes det valgte lovområde, der er opsat i en grenstruktur, baseret på besvarelser med ja/nej. Når landinspektøren eller kommunen svarer "ja", bliver de underliggende spørgsmål foldet ud. Hvis der svares "nej", bliver lovområdet anset som færdigbehandlet og de underliggende spørgsmål vil derfor ikke blive vist.
Når besvarelsen af alle lovområder er afsluttet (det bliver markeret med grønt i ERPO), kan UKS overgives til kommune hhv. landinspektør. Ved overgivelsen dannes et PDF-dokument, der indeholder såvel landinspektørens som kommunens besvarelse af UKS i sagen. Dette dokument danner grundlag for Geodatastyrelsens behandling af sagen.
Se et eksempel på en fuldt udfoldet UKS i PDF-form..