4.9.2. Beskyttelseslinjer

Ud over beskyttelsen af naturtyper, er der fastlagt en række beskyttelses- og byggelinjer i lovens kapitel 2, der har forskellig udstrækning og indhold. For klitfrede arealer (§ 8), strandbeskyttelseslinjen (§ 15) og fortidsmindebeskyttelseslinjen (§ 19) gælder et forbud mod tilstandsændringer med forskellige undtagelser. For sø- og åbeskyttelseslinjen (§ 16), skovbyggelinjen (§ 17) og kirkebyggelinjen (§ 19), er der forbud mod byggeri dog for sø- og åbeskyttelseslinjen suppleret af et forbud mod beplantning og ændringer i terræn inden for byggelinjen. Efter loves § 69 kan Miljøministeren ophæve eller indskrænke beskyttelseslinjer. Det sker yderst sjældent, og som regel kun efter ansøgning fra en kommune i forbindelse med lokalplanlægning. Afgørelseskompetencen vedrørende sø- og åbeskyttelseslinjen, skovlinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og kirkebyggelinjen er delegeret til Miljøstyrelsen jf. bekendtgørelse nr. 95 af 28. januar 2019. Det sker yderst sjældent, og som regel kun efter ansøgning fra en kommune i forbindelse med lokalplanlægning. Afgørelseskompetencen vedrørende klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjerne er delegeret til Kystdirektoratet jf. bekendtgørelse nr. 269 af 6. januar 2020.

4.9.2.1. Klitfredede og strandbeskyttede arealer
Afgrænsningen af de beskyttede arealer
Beliggenheden af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjerne er fastlagt ved lov og i miljøministerens bekendtgørelser og for hele landet registreret i såvel matrikelkortet som matrikelregistret. På grundlag af oplysninger fra Geodatastyrelsen er der foretaget notering i tingbogen på de ejendomme, der helt eller delvis er omfattet af klitfredning og/eller strandbeskyttelse.

Efter lovens § 69 a, stk. 5, afmærkes klitfredningslinjen med pæle eller lignende, når den er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Grænserne for klitfredning af de arealer, der er fredet efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse, kan endvidere afmærkes.

Grænserne for klitfredning og strandbeskyttelse er fastlagt ved registreringen på matrikelkortet, og det er som udgangspunkt disse linjer, der er gældende. På de strækninger, hvor klitfredningslinjen følger den hidtidigt afmærkede klitfredningslinje, vil det dog være afmærkningen på stedet, der er gældende, hvis der er uoverensstemmelse mellem linjen og matrikelkortet. I disse tilfælde bør Kystdirektoratet eller  Geodatastyrelsen kontaktes. Kystnære arealer, der ikke er matrikulerede (fx strande) er omfattet af beskyttelsen, hvis de bagvedliggende arealer er beskyttede.

Geodatastyrelsen har i samarbejde med den nu tidligere Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet regler for håndtering af klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen i matrikulære sager. Reglerne findes på Geodatastyrelsens hjemmeside. Det fremgår bl.a. af disse regler, at beliggenheden af en strandbeskyttelseslinje eller en klitfredningslinje, som ikke skal følge skelbillede, skal fastholdes, når der foretages kortopretning eller korttilpasning på grundlag af en nyere skelmåling. Geodatastyrelsen kan dog ved konstatering af unøjagtigheder i matrikelkortet justere beliggenheden af strandbeskyttelseslinjen eller klitfredningslinjen op til + 1½ m for at friholde et matrikelnummer, der hidtil ikke har været berørt af strandbeskyttelse eller klitfredning. Hvis der bliver tale om større ændringer, skal Kystdirektoratet inddrages.

Ved afsætning af strandbeskyttelseslinjen eller klitfredningslinjen skal den del af linjen, som skal følge skel, afsættes efter de normale principper for fastlæggelse af skel, mens den del af strandbeskyttelseslinjen, som ikke skal følge skelbilledet, som udgangspunkt skal afsættes i overensstemmelse med linjens beliggenhed på matrikelkortet. Landinspektøren skal dog være opmærksom på, at i områder hvor der er konstateret væsentlige uoverensstemmelser mellem matrikelkortet og forholdene i marken, må der i samarbejde med Geodatastyrelsen og Kystdirektoratet foretages en nærmere vurdering, inden linjen afsættes.

Miljø- og fødevareministeren kan revidere klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til risikoen for sandflugt, jf. lovens § 69a, stk. 1 og 2. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen, jf. lovens § 69 a, stk. 6. Kompetencen efter lovens § 69 a, stk. 1, 2 og 6, er delegeret til Kystdirektoratet jf. bek. nr. 269 af 06. marts 2020.

Efter lovens § 69 kan Miljø- og fødevareministeren ophæve eller indskrænke beskyttelseslinjer. Afgørelseskompetencen vedrørende klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjerne er delegeret til Kystdirektoratet jf. bek. nr. 269 af 6. januar 2020.
Det sker yderst sjældent og som regel kun efter ansøgning fra en kommune i forbindelse med lokalplanlægning.

Beskyttelsen
Der må ikke foretages udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, hvorved der fastlægges skel eller tilsigtes en ændret anvendelse af klitfredede arealer, jf. lovens § 8, stk. 1, eller ske en ændring i anvendelsen af strandbeskyttede arealer, jf. lovens § 15, stk. 1. Der må heller ikke gives adgang til nye ejendomme ad veje, der fører over klitfredede arealer, jf. lovens § 11, stk. 3.

Undtagelser fra beskyttelsen af klitfredede arealer og zonen mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen
Forbuddet i § 8 mod ændringer af tilstanden gælder ikke for havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål jf. lovens § 8a for så vidt angår placering og udvidelse af bebyggelse og anlæg og lignende til havneformål.
Det følger heraf, at forbuddet mod fastlæggelse af skel er gældende for havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. I tvivlstilfælde skal spørgsmålet forelægges for Kystdirektoratet. § 8 a undtager derudover tilstandsændringer som sanddæmpningsforanstaltninger omfattet af lovens § 53, aktiviteter som nævnt i reglen med forbindelse til fortsat landbrugs- og skovdrift og mindre  vedligeholdelsesarbejder på bygninger. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug eller fiskeri er også omfattet af undtagelsen, men der kræves dog en forudgående tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.

Ifølge bekendtgørelse nr.1061 af 21. august 2018 om klitfredning gælder reglerne i lovens § 8, stk. 1, endvidere ikke for

1. diger, høfder, bølgebrydere og øvrige beskyttelsesforanstaltninger, der er meddelt tilladelse til efter kystbeskyttelsesloven, og
2. sådanne bade- og bådebroer, der er omfattet af bekendtgørelse om bade og bådebroer

Efter naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 7, er arealoverførsel i jordbrugserhvervet og salg af jordlodder på op til 2 ha i jordbrugserhvervet undtaget fra forbuddet i § 15, stk. 1. Der er tale om arealoverførsel i jordbrugserhvervet, når begge berørte ejendomme er noteret som landbrugsejendomme før de matrikulære forandringer. Der kræves ikke til\u0002ladelse efter loven, når et helt jordstykke udstykkes eller overføres til en anden ejendom, og der på arealet ikke skal ske nogen anvendelses- eller tilstandsændring, der kræver dispensation fra lovens § 15, stk. 1. Bortset fra tilfælde omfattet af § 15 a, stk. 1, nr. 7, er Kystdirektoratets dispensations fra § 15, stk. 1, altid nødvendig, når der fastlægges nyt skel i klitfredede eller strandbeskyttede arealer. Dette gælder også for interne skel, der oprettes eller ændres.

§ 15 a undtager tillige visse tilstandsændringer fra forbuddet i § 15, stk. 1, bl.a. tilstandsændringer, der skyldes aktiviteter som nævnt i reglen med forbindelse til landbrug og skovdrift, mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger og mindre foranstaltninger i haver ved beboelse. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug eller fiskeri er også omfattet af undtagelsen, men der kræves dog en forudgående tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.

Forbuddet i lovens § 15, stk. 1, gælder endvidere ikke for havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål for så vidt angår placering og udvidelse af bebyggelse og anlæg og lignende til havneformål jf. lovens § 15 b. Det følger heraf, at forbuddet mod fastlæggelse af skel er gældende for havneanlæg, og arealer der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Endvidere er der visse undtagelsesbestemmelser for rekreative faciliteter på strandbeskyttede havne, der er lokalplanlagte til havneformål jf. § 1b, stk. 2.

Ifølge bekendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer gælder § 15, stk. 1, ikke for 

1. diger, høfder, bølgebrydere, øvrige kystbeskyttelsesforanstaltninger og andre anlæg, hvortil der meddelt tilladelse i henhold til kystbeskyttelsesloven,
2. udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel med henblik på anlæg og foranstaltninger efter nr. 1 ovenfor, og
3. sådanne bade- og bådebroer, der er omfattet af bekendtgørelse om bade og bådebroer.

Ved en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 blev strandbeskyttelses- og klitfredningszonen udvidet fra normalt 100 m til som udgangspunkt 300 m. Beskyttelseszonen voksede derved ind i områder, der allerede var lokalplanlagt. I vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone, afsnit 4.2.1, er anført:
"arealer, der ikke tidligere har været omfattet af strandbeskyttelse eller klitfredning - og som ved ikrafttrædelsen af de nye beskyttelseslinjer er omfattet af en lokalplan kan udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen/klitfredningslinjen. Det gælder dog ikke områder med klitdannelser inden for 100 m fra strandbredden langs den jyske vestkyst. Se hertil kystlovens § 3, stk. 3.

Undtagelsen omfatter kun en lokalplan, der er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen før ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelse.

Lokalplanen skal endvidere være så detaljeret, at den indeholder de nærmere regler, som foreskrevet i planlovens § 13, stk. 2 og 5."

Der henvises i øvrigt til Vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone samt til Vejledning om naturbeskyttelsesloven, navnlig kapitel 5 om klitfredning og afsnit 7.1 og 7.2 om strandbeskyttelse.

Dispensation – ansøgning forelægges Kystdirektoratet
Miljø- og fødevareministeren kan gøre undtagelse (dispensere) fra lovens § 8, stk. 1, om ændringer i tilstanden af klitfredede arealer, § 11, stk. 3, om adgang til nye ejendomme ad veje, der fører over klitfredede arealer, og § 15, stk. 1, om ændringer i tilstanden af strandbeskyttede arealer, jf. lovens § 65b. Kompetencen til at meddele dispensation er delegeret til Kystdirektoratet jf. bek.nr. 269 af 6. marts 2020.

4.9.2.2. Søer og vandløb (åbeskyttelse)
Udstykningskontrolskemaet indeholder følgende spørgsmål til kommunalbestyrelsen:

Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst tre ha eller langs de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning, er hensigten at opføre bebyggelse, campingvogne eller lignende eller foretage beplantning eller ændringer i terrænet, jf. lovens § 16, stk. 1, skal der foreligge tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 65, stk. 1. Forelæggelse skal ikke ske i tilfælde, der falder ind under undtagelsesbestemmelserne i lovens § 16, stk. 2.

4.9.2.3. Skove
Udstykningskontrolskemaet indeholder følgende spørgsmål til kommunalbestyrelsen:

Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning inden for en afstand af 300m fra offentlige skove samt private sammenhængende skove på 20 ha eller derover er hensigten at placere bebyggelse, campingvogne og lignende, jf. lovens § 17, stk. 1, skal der foreligge tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 65, stk. 2. Forelæggelse skal ikke ske i tilfælde, der falder ind under undtagelsesbestemmelserne i lovens § 17,stk. 2.

Før der træffes afgørelse om dispensation, skal kommunalbestyrelsen give den pågældende skovejer lejlighed til at udtale sig om det ansøgte, jf. lovens § 65, stk. 2.

4.9.2.4. Beskyttet fortidsminde
Udstykningskontrolskemaet indeholder følgende spørgsmål til kommunalbestyrelsen:

Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning af arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra et beskyttet fortidsminde, jf. afsnit 4.10.2 og museumslovens § 29 e, er hensigten at ændre tilstanden inden for beskyttelseslinjen, herunder at etablere hegn, placere campingvogne eller lignende, jf. naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, skal der foreligge tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 65, stk. 3. Forelæggelse skal ikke ske i tilfælde, der falder ind under undtagelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 2.

4.9.2.5. Kirker
Udstykningskontrolskemaet indeholder følgende spørgsmål til kommunalbestyrelsen:

Når det i forbindelse med udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning er hensigten, at der inden for en afstand af 300 m fra kirker skal opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m (f.eks. siloer på landbrugsejendomme eller vindmøller), skal der foreligge tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 65, stk. 2. Byggelinjebestemmelsen gælder dog ikke for kirker, der er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, jf. lovens § 19.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 866 af 21. juni 2007 om bygge- og beskyttelseslinjer samt til kapitel 7 i Vejledning om naturbeskyttelsesloven.