Kommunalbestyrelsen administrerer handhævelsen af beskyttelsen af § 3-beskyttede naturtyper og beføjelsen til at meddele dispensation fra § 3. Ifølge § 3 må der ikke foretages ændring i tilstanden af de naturtyper, som reglen omfatter.
Der henvises i øvrigt til Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper, Miljøstyrelsen 2019.
Udstykningskontrolskemaet indeholder følgende spørgsmål til komnmunalbestyrelsen:
|
Foretages ændring i tilstanden af § 3-beskyttede naturtyper, der forudsætter dispensation?
Besvares spørgsmål med et "ja", åbnes underspørgsmålet:
Mangler dispensation hertil?
|
4.9.1.1. Udpegning af beskyttede naturtyper
Beskyttelsen af naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, er umiddelbar og gælder så snart et givent naturområde opfylder naturbeskyttelseslovens definitioner heraf i følge lovens forarbejder. Det er ikke en forudsætning for beskyttelsen, at områderne er registrerede, eller at ejer og bruger har fået meddelelse herom.
Den vejledende registrering af § 3-beskyttede arealer udgør et nødvendigt grundlag for en hensigtsmæssig kommunal administration og håndhævelse af beskyttelsesordningen. Kommunerne skal opdatere den vejledende registrering af de beskyttede områder i Danmarks Miljøportal, hvor de relevante kortlag skal vælges, før visning kan ske.
Landinspektøren skal være opmærksom på naturbeskyttelseslovens § 3, når der ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning tilsigtes en ændring i tilstanden af naturlige søer på over 100 m2, af beskyttede vandløb eller af heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev på over 2500 m2 i sammenhængende areal. Moser og lignende, der er mindre end 2500 m², er omfattet af beskyttelse, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er beskyttet.
Ved beregning af arealet af de nævnte biotoper lægges det samlede naturareals størrelse til grund. Små biotoper, der ikke i sig selv opfylder størrelseskriteriet, vil således kunne være omfattet af beskyttelsesordningen, hvis de støder op til eller indgår i arealer med andre naturtyper, som er omfattet af beskyttelsesordningen. Der skal dog være tale om et sammenhængende areal.
Med sammenhængende areal forstås et område, som i naturbeskyttelsesmæssig henseende kan karakteriseres som en funktionel helhed. Dette indebærer, at en hede, eng eller mose eller et overdrev eller kombinationer af disse naturtyper kan anses som sammenhængende, uanset om området i et vist omfang er gennemskåret af f.eks. mindre veje, brandbælter, vandløb, små skovparceller, hegn m.v.
Ejerforholdet er uden betydning for afgørelsen af, om et areal er sammenhængende.
Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 3, stk. 1-3, kan meddeles af kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, jf. lovens § 65, stk. 2. Det er også kommunalbestyrelsen, der efter anmodning giver oplysning om, hvorvidt en nærmere angivet foranstaltning eller et bestemt areal er omfattet af beskyttelsesordningen.
Ved bekendtgørelse nr. 1067 af 21. august 2018 om beskyttede naturtyper, er gjort en række undtagelser fra beskyttelsesordningen. For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der den 1. juli 1992 var beliggende i byzone eller sommerhusområde, gælder beskyttelsesordningen efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. Naturtyper, der opstår som følge af aftaler med en offentlig myndighed om særlige driftsformer (pleje eller braklægning), er undtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3 i et år efter aftaleperiodens udløb. Tilsvarende er naturtyper, der opstår som følge af aftale med en offentlig myndighed om etablering af et minivådområde undtaget fra beskyttelsen, indtil vådområdet er nedlagt. Endelig er godkendte kystbeskyttelsesforanstaltninger og visse bade- og bådebroer undtaget fra beskyttelsen.