I forhold til udstykningskontrollen har loven betydning for konkrete projekter, men ikke for planer og programmer. Loven sikrer, at der foretages en vurdering af indvirkningerne på miljøet af konkrete projekter, der ligger inden for lovens anvendelsesområde.
For nærmere vejledning om reglernes indhold og administration henvises til Vejledning til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), 2. del: Konkrete projekter. Vejledningens anden del foreligger i udkast på Høringsportalen.
Kompetencen er delt mellem kommunerne, statslige myndigheder og regionerne, hvilket er nærmere reguleret i lovens § 17. Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der er miljøvurderingsmyndighed. Regionerne varetager miljøvurdering af projekter om råstofindvinding på land. Kystdirektoratet vatetager miljøvurdering af kystbeskyttelsesprojekter, der kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, og hvor staten er bygherre. Der er yderligere en særlig fordeling af miljøvurderingskompetencen for projekter på havet (søterritoriet og kontinentalsoklen), hvilket kun undtagelsesvist kan antages at få betydning i sager omfattet af udstykningslovens anvendelsesområde, og da må forudsætte en klar indbyrdes afhængighed mellem den påtænkte anvendelse af et areal på land og et projekt på havet.
Kommunalbestyrelsen skal i udstykningskontrolskemaet svare på følgende:
| Sker den matrikulære forandring med henblik på etablering, udvidelse eller ændring af konkrete projekter omfattet af bilag 1 eller 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, (hvor kommunalbestyrelsen har kompetence til at træffe afgørelse)? |
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om sagen omfatter projekter, der er medtaget i lovens bilag 1 og 2. Kommunalbestyrelsen skal derudover tage stilling til, om den er rette miljøvurderingsmyndighed. Er begge dele tilfældet, skal kommunalbestyrelsen besvare spørgsmålet med et ”Ja”, hvorefter følgende spørgsmål skal besvares:
| Mangler VVM-tilladelse eller afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt? |
Lovens bilag 1 opregner projekttyper, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Disse projekter må ikke påbegyndes, før den kompetente myndighed har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet. Dette kaldes en VVM-tilladelse. Projekter omfattet af lovens bilag 1 er altid underlagt krav om miljøvurdering- Bilag 1 omfatter en række nærmere bestemte større projekter indenfor bl.a.:
- Anlæg til energiproduktion og -distribution
- Råstofindvinding
- Anlæg til oplagring af olieprodukter, kemikalier og CO2 samt rørledninger til transport heraf
- Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineavl
- Anlæg til udvinding, forarbejdning eller fremstilling af visse stoffer og materialer (råolie, metaller, asbest, træfibermasser, papir/pap)
- Omdirigering eller opstuvning af vandressourcer
- Anlæg til håndtering af affald eller spildevand
- Kemisk industri
- Større infrastrukturanlæg (transport)
- Større ændringer eller udvidelse af projekter omfattet af bilaget
For projekter omfattet af lovens bilag 2, kan bygherren ansøge om, at projektet skal fritages for krav om VVM-tilladelse, hvorefter den kompetente myndighed træffer en såkaldt screeningafgørelse herom. Antages det i screeningafgørelsen, at projektet kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, er en VVM-tilladelse efter lovens § 15 påkrævet. Bilag 2 omfatter en række nærmere bestemte større projekter indenfor bl.a.:
- Landbrug, skovbrug og akvakultur
- Visse industrisektorer (nogle projekter inden for udvinding, fremstilling, forarbejdning af råstoffer, metaller, forsyningsvirksomhed, energi, mineraler, kemi, levnedsmidler, tekstil, læder, papir og pap, gummi)
- Infrastrukturprojekter ("infrastruktur" forstås bredt, herunder flere projektkategorier i bilag 1, hvor projektet dog er i mindre skala)
- Andre projekter (herunder div. projekter til håndtering af affald eller spildevand)
- Turisme og fritid
Opregning ovenfor af projekttyper omfattet af bilag 1 og 2 er kortfattet. Landinspektøren skal sikre (evt. efter indhentelse af nærmere vejledning og oplysning hos miljøvurderingsmyndigheden), at der er foretaget en bedømmelse af, om den matrikulære sag involverer et projekt af lovens bilag 1 og 2. I bekræftende fald skal landinspektøren sikre, at der er indhentet en VVM-tilladelse eller en screeningafgørelse om fritagelse fra krav om VVM-tilladelse hos den kompetente myndighed.
Klager over VVM-tilladelser eller screeningafgørelser, der fritager fra krav om VVM-tilladelse har ikke opsættende virkning, med mindre Mijø- og Fødevareklagenævnet bestemmer det.