Medio 1999 blev fredskovsnoteringen i matriklen afsluttet. Det betyder, at registrerede fredskovspligtige arealer fremgår af såvel matrikelregistret som matrikelkortet.
Fredskovpligtige arealer er efter lovens § 3, stk. 1, og § 72, stk. 1:
- Arealer, som miljø- og fødevareministeren har besluttet skal være fredskovspligtige.
- Arealer, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov.
- Arealer med skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer der ejes af disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, samt tilhørende arealer uden træbevoksning.
Efter § 72, stk. 1, er egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989, fredskovspligtige.
Miljøstyrelsen beslutter, om et areal er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 3, og om et areal er omfattet af lovens § 72, stk. 1, jf. lovens § 3, stk. 2, og § 72, stk. 2.
Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver skov eller ejer et areal, hvor skov er etableret eller har indfundet sig, påhviler det de nævnte myndigheder at orientere Miljøstyrelsen, jf. lovens § 3, stk. 6.
Private skovarealer, der ikke er fredskovpligtige kan efter ansøgning blive fredskovpligtige, og Miljøstyrelsen beslutter, at arealet er egnet til bæredygtig skovdrift, jf. lovens § 4. Denne regel indgår i et samspil med landbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7. Efter landbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 6, kan landbrugspligten ophæves på et skovareal på over 20 ha, der ønskes oprettet som en selvstændig ejendom, der er eller vil blive pålagt fredskovpligt, og som udgør en sammenhængende fredskov. Det samme gælder efter § 6, stk. 1, nr. 7, hvis arealet anvendes til supplering af arealer, der allerede er underlagt fredskovpligt, så der fremkommer en sammenhængende fredskovejendom på over 20 ha.