4.1.1 Områder, der ikke er reguleret af en lokalplan eller en byplanvedtægt

Underspørgsmål i udstykningskontrolskemaet under planloven:

Er området ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, forholder kommunalbestyrelsen sig til, om der er forhold i sagen, som forudsætter, at der tilvejebringes en lokalplan. Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse. Der lægges vægt på, om projektet fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø. Derudover kan projektet være af en karakter, hvor det efter kommunalbestyrelsens vurdering er væsentligt at sikre offentlighedens medindflydelse igennem lokalplanprocessen. Efter § 13, stk. 3, påhviler der kommunalbestyrelsen en pligt til snarest at udarbejde et lokalplanforslag og fremme sagen, når påtænkte større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder er i overensstemmelse med kommuneplanen. Denne lokalplanpligt kan bygherren dog ikke påberåbe sig, hvis området allerede er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, der er i overensstemmelse med kommuneplanen. 

Hvis sagen kræver, at der bliver tilvejebragt en lokalplan, skal registrering af den matrikulære forandring normalt afvente, at den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort. Lokalplaner er underlagt en dobbeltvedtagelsesprocedure. Først vedtager kommunalbestyrelsen et lokalplanforslag, der offentliggøres med en indsigelsesfrist på mindst otte uger og først herefter kan kommunalbestyrelsen vedtage lokalplanen endeligt. Kommunalbestyrelens vedtagelse af et byplanforslag udlæser et foreløbigt udstyknings-, nedrivnings- og byggeforbud efter planlovens § 17, stk. 1, selvom udnyttelsen måtte være i overensstemmelse med forslaget. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at en ejendom udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis betingelserne i planlovens § 17, stk. 2 og 3, er opfyldt.