Skov på offentligt ejede ejendomme kan være omfattet af fredskovspligt, selvom skoven ikke er registreret som fredskov i matriklen. Dette fremgår af skovlovens § 3. Hvorvidt en skovbevoksning er fredskovspligtig afhænger blandt andet af bevoksningens størrelse, udformning og sammenhæng med eventuel skov på tilgrænsende arealer. Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Miljøstyrelsen), der træffer afgørelse om, hvorvidt en skovbevoksning er fredskovspligtig og dermed omfattet af skovlovens forbud mod blandt andet deling af sammenhængende skovarealer og eventuel realisering af en lokalplan.
En skovbevoksning kan blive fredskovspligtig i det øjeblik, hvor en offentlig myndighed erhverver arealet, og arealet vil således fortsat være omfattet af fredskovspligt efter eventuel afhændelse. Det er derfor af stor betydning for en erhverver, at det, før eventuel erhvervelse, afklares, om en ikke-noteret skov på en offentligt ejet ejendom er fredskovspligtig.
Hvis landinspektøren eller GST ved en matrikulær forandring bliver opmærksom på en offentlig ejet skovbevoksning, der ikke er registreret som fredskov, vil udtalelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, om hvorvidt skovbevoksningen er omfattet af fredskovspligt, skulle indhentes før eventuel registrering i matriklen. Dette vil forsinke den matrikulære proces, og måske umuliggøre den ønskede forandring.
Kommunen kan derfor med fordel, ved henvendelse til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, søge afklaret om en skovbevoksning på en kommunalt ejet ejendom er omfattet af fredskovspligt, før arealet afhændes, omfattes af kommunal planlægning eller undergår matrikulær forandring.