Nyberegning af vejarealer i Matriklen

Som led i en mere retvisende og opdateret Matrikel, beregner Geodatastyrelsen vejarealer for cirka 22.000 jordstykker, der af historiske årsager ikke har været at finde i matrikelregistret.

Opdateringen af matrikelregisteret sker løbende og mere en 20.000 grundejere har allerede fået besked om, at at oplysningerne om vej på deres ejendom er blevet rettet. Geodatastyrelsen mangler på nuværende tidspunkt kun at kontakte cirka 1.500 ejere. Disse vil få besked i løbet af få måneder. 

Ingen praktisk betydning for størstedelen
I langt de fleste tilfælde har rettelsen af vejarealerne ingen betydning for grundejere. De pågældende veje findes allerede på matrikelkortet, og ændringen består udelukkende i at få opdateret matrikelregisteret med størrelsen af vejarealet.

Geodatastyrelsen fører og vedligeholder Matriklen, dels som et register over alle samlede faste ejendomme og ejerlejligheder og dels som et kortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal blandt andet indeholde oplysning om samlede faste ejendommes arealstørrelser.

Herunder kan du finde svar på de fleste spørgsmål:

Baggrundsinformation

Da den nuværende Matrikel blev taget i brug i 1844 og frem til begyndelsen af 1900-tallen var det jordenes dyrkningsmæssige ydeevne (hartkorn), der af hensyn til beskatning var de vigtigste oplysninger i Matriklen. Veje, som var adgang for anden ejendom, blev også dengang optaget på matrikelkortet, men vejenes arealer blev ikke altid registreret, fordi vejareal ikke beskattes. Da matrikelregistret i midten af 1980'erne blev digitaliseret, blev vejarealet på disse matrikelnumre registreret som "Ukendt", uanset om der var optaget vej på matrikelkortet eller ej. I andre offentlige registre (eksempelvis Tingbogen og Bygnings- og Boligregistret (BBR)) kan matrikelregistrets oplysning om ukendt vejareal være "oversat" således, at vejarealet er registreret som 0 m² .

Der findes omkring 383.000 jordstykker (matrikelnumre), hvor vejarealet er angivet som "Ukendt" i matrikelregistret. Af disse findes der cirka 1.500 jordstykker, hvor der på matrikelkortet er optaget vej. Geodatastyrelsen vil for disse jordstykker beregne det vejareal, der er optaget på matrikelkortet og registrere det i matrikelregistret. I de tilfælde hvor vejarealet er registreret som "Ukendt", og hvor der ikke findes vej på matrikelkortet, vil vejarealet senere blive ændret fra "Ukendt" til 0 m²  i matrikelregisteret.

På nogle jordstykker kan der være registreret en vej på matrikelkortet, selvom vejen ikke længere findes fysisk på stedet. Det kan også være, at vejen på matrikelkortet har et andet forløb end den fysiske vej. Forklaringen er, at matrikelkortet normalt kun opdateres, når en landinspektør indsender en sag med ændringer af en ejendom. For eksempel når der er udstykket nye ejendomme, der overføres arealer mellem ejendomme, eller når der optages eller slettes veje på matrikelkortet. 

I nogle områder er der ikke sket forandringer i nyere tid, måske ikke siden de første matrikelkort blev fremstillet. I de områder vil vejene på matrikelkortet være vist med den beliggenhed, de havde for måske 200 år siden, eller sidst der skete matrikulære forandringer i området. 

I projektet har Geodatastyrelsen alene forholdt sig til veje på matrikelkortet, og arealberegningen sker på grundlag af vejenes beliggenhed på matrikelkortet. Geodatastyrelsen tager dermed ikke højde for, om vejens beliggenhed i marken har ændret sig siden registreringen på matrikelkortet. 

Geodatastyrelsen har ikke forholdt sig til andre oplysninger om ejendommen, som eksempelvis ejendommes samlede areal eller skellenes beliggenhed på matrikelkortet. 

Hjemmel

I henhold til udstykningslovens § 31, stk. 2, kan manglende vejarealer i matrikelregistret rettes som en teknisk ændring af det materiale, der ligger til grund for registreringen, nemlig vejens beliggenhed på matrikelkortet.

Hvis du mener, der er fejl i beregningen, vil Geodatastyrelsen genbesøge sagen. Er der ikke optaget mål til vejen, er vejen beregnet med den bredde, hvormed vejen er udlagt på matrikelkortet jf. princippet i bekendtgørelse om matrikulære arbejder § 33, stk. 2.

I henhold til udstykningslovens § 31, stk. 2, kan de manglende vejarealer i matrikelregistret rettes som følge af tekniske ændringer af det materiale, der ligger til grund for registreringen, da vejen allerede er vist på matrikelkortet og vejarealet kan beregnes efter dette.

En sådan teknisk ændring kan foretages af Geodatastyrelsen uden grundejers godkendelse.

Geodatastyrelsens afgørelser efter udstykningsloven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 12. Geodatastyrelsens afgørelser kan kun ændres af domstolene.

Hvis du ikke er enig i det beregnede vejareal, vil Geodatastyrelsen gennemgå beregningen på ny. Hvis du herefter ikke er enig med Geodatastyrelsen i beregningen, må du indbringe Geodatastyrelsens afgørelse domstolene.

I henhold til udstykningslovens § 31, stk. 2, kan manglende vejarealer rettes i matrikelregistret som følge af tekniske ændringer af det materiale, der ligger til grund for registreringen, da vejen allerede er vist på matrikelkortet og vejarealet kan beregnes efter dette.

Geodatastyrelsen vil genbesøge sagen, selvom de tre ugers høringsfrist er overstået. Hvis der ikke er optaget mål til vejen på målebladet, er vejen beregnet med den bredde, hvormed vejen er udlagt på matrikelkortet jf. princippet i bekendtgørelse om matrikulære arbejder § 33, stk. 2.

Praktiske forhold

Geodatastyrelsens rettelse af vejareal foretages kun for eksisterende veje optaget på matrikelkortet. Der foretages derfor ikke nogen ændring af de faktiske forhold, som allerede skal ligges til grund ved beregning af grundens areal.

Bygningsreglementet 2018 (herefter BR18) fastsætter bl.a. regler om bebyggelsesprocent og mindste grundstørrelse.

Reglerne for beregning af bebyggelsesprocent fremgår af BR18 kapitel 23, men disse kan være fraveget ved en lokalplan. Efter BR18 indgår vejareal på ejendommen i det areal, hvoraf det beregnes, hvor meget etageareal, der må bygges på ejendommen.

BR18 fastsætter i kapitel 8 følgende krav til mindste grundstørrelse ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse:

  1. Mindst 700 m² ved fritliggende enfamiliehuse.
  2. Mindst 1200 m² ved sommerhuse.

Efter BR18 fratrækkes vejareal ved beregning af grundstørrelse. Byggemyndigheden kan tillade en mindre grundstørrelse efter en helhedsvurdering i henhold til reglerne i BR18 kapitel 8, og desuden vil en lokalplan ofte have andre bestemmelser om mindstegrundstørrelse, som vil have forrang i forhold til BR18.

En rettelse af vejarealet ændrer ikke på, hvem der har færdselsret til vejen, eller hvordan denne færdselsret må udnyttes.

Fordeling af udgifter til vedligeholdelse af en privat fællesvej er reguleret i privatvejsloven, som gælder uanset om vejen er optaget på matrikelkortet eller ej. Registrering af vejarealet i matrikelregistret har derfor ingen betydning for fordeling af udgifter til vedligeholdelse af vejen.

Du finder privatvejsloven her: retsinformation.dk

En ejendoms samlede areal er inkl. vejareal. En ejendoms samlede areal ændres ikke ved registrering af vejarealet.

Der sker en ajourføring af matrikelregistret, så det fremgår, hvor meget vejarealet udgør af ejendommens samlede areal.

Eksempel, der er ikke registreret et vejareal på matr.nr. 1a. Matr.nr. 1a er i matriklen noteret med et samlet areal på 1500 m². Vejarealet bliver beregnet til 250 m². Efter registreringen af vejarealet vil matr.nr. 1a være registreret i matriklen med et samlet areal på 1500 m² heraf vejareal 250 m².

Ejendommens samlede areal ændres ikke ved registrering af vejarealet. En ejendoms samlede areal er inkl. vejareal.

Eksempel, der er ikke registreret et vejareal på matr.nr. 1a. Matr.nr. 1a er i matriklen noteret med et samlet areal på 1500 m². Vejarealet bliver beregnet til 250 m². Efter registreringen af vejarealet vil matr.nr. 1a være registreret i matriklen med et samlet areal på 1500 m² heraf vejareal 250 m².  

Hvis vejen har et helt andet forløb i landskabet end på matrikelkortet, eller hvis den ikke længere findes, og du ønsker dette registreret i Matriklen, kan du kontakte en praktiserende landinspektør. Landinspektøren vil også kunne vejlede dig nærmere om dine muligheder. Det er dig selv, der skal betale for landinspektørens arbejde.

Geodatastyrelsen har ikke hjemmel til at foretage andre ændringer, end ændringer som kan foretages på baggrund af oplysninger i styrelsens egne arkiver. Geodatastyrelsen kan ikke rette en eventuel uoverensstemmelse mellem matrikelkortet og de faktiske forhold.

Du kan finde godkendte landinspektørfirmaer i Landinspektørregistret

Økonomiske forhold

En salgs- og kreditvurdering er ofte baseret på fysisk besigtigelse af ejendommen. Det vurderes derfor, at ændring af vejareal ikke har betydning herfor. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte en ejendomsmægler.

Som udgangspunkt vurderes vejarealer til 0 kr. i den offentlige ejendomsvurdering. 

Beregning og registrering af vejarealet i matriklen medfører som udgangspunkt ikke, at der skal foretages en ny vurdering, idet ejendommens samlede areal forbliver uændret. I enkelte tilfælde vil registreringen af vejarealet dog kunne medføre en ændring i ejendommens anvendelsesmuligheder eksempelvis fordi vejarealet begrænser byggemulighederne på ejendommen. Vurderingsstyrelsen vil i sådanne tilfælde konkret tage stilling til om der skal ske omvurdering og tilbageberegning af grundværdien.

En eventuel omvurdering, som følge af registrering af vejarealet, vil som udgangspunkt først ske ved næstkommende almindelige vurdering for ejendommen.

En ændring af vurderingen har ingen betydning for, om ejendomsskatten kan forblive indefrosset – det er alene et salg af ejendommen, der har betydning for om ejendomsskatten kan forblive indefrosset

Beregning og registrering af vejarealerne er uden betydning i forhold til overgangsordningen.

Hvis du kontakter en praktiserende landinspektør, skal du selv betale for landinspektørens arbejde. 

Du kan finde godkendte landinspektørfirmaer i Landinspektørregistret

Tekniske forhold

Hvis det faktiske vejareal på grunden er større eller mindre end det areal, som vejen fremstår optaget med på matrikelkortet, eller vejen har et andet forløb, kan vejen ændres på matrikelkortet, hvis vejens ejer og de vejberettigede godkender det. Dette skal attesteres af en landinspektør med beskikkelse

Har vejen i hævdstid (mindst 20 år) ligget med nuværende beliggenhed og bredde kan vejen ændres på matrikelkortet ved erklæring fra en landinspektør med beskikkelse, når denne samtidig kan attestere, at der ikke er tinglyst et dokument til hinder for ændringen, og at ingen vejberettigede antages krænket.

Det er altså nødvendigt at kontakte en praktiserende landinspektør for at få vejen og arealet ændret på matrikelkortet, da det er et matrikulært arbejde, som de har eneret til at udføre, jf. udstykningslovens § 13, stk. 1, og landinspektørlovens § 4, stk. 1.

Vejen kan slettes på matrikelkortet, hvis vejens ejer afgiver erklæring om, at vejen ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom, og at der ikke findes vejberettigede til vejen. Dette skal attesteres af en landinspektør med beskikkelse. 

Har vejen været nedlagt i marken i hævdstid (mindst 20 år) kan vejen slettes på matrikelkortet ved erklæring fra en landinspektør med beskikkelse, når denne samtidig kan attestere, at der ikke er tinglyst et dokument om vejret, og at vejen ikke er eneste vejadgang til anden ejendom.

Det er altså nødvendigt at kontakte en praktiserende landinspektør for at få vejen slettet på matrikelkortet, da det er et matrikulært arbejde, som de har eneret til at udføre, jf. udstykningslovens § 13, stk. 1, og landinspektørlovens § 4, stk. 1. 

Kommunerne skal som vejmyndighed sikre at kommuneveje udskilles i matriklen som offentlig vej. Vejafdelingen i den kommune, hvor vejen er beliggende, må oplyse, hvornår det forventes at ske.

Kommunen er fortsat ansvarlig for at vedligeholde den pågældende vej, selvom vejarealet bliver opdateret i matrikelregistret. 

Vejarealet kan ændres i matriklen indtil vejen udskilles.

Der er foretaget udpegning af vejarealerne på matrikelkortet. Efterfølgende er vejarealerne beregnet automatisk på baggrund af de koordinater, som vejen er indlagt i matrikelkortet med.

Landbrug

Registreringen af vejareal på en landbrugsejendom ændrer ikke noget i forhold til ejendommens samlede areal og som udgangspunkt heller ikke på om en ejendom fortsat skal være noteret som en landbrugsejendom.

Hvis landbrugspligten ønskes ophævet kan det registrerede vejareal imidlertid medvirke til at ejendommens areal kan anses at være mindre end arealgrænsen på 2 ha. Det følger af landbrugslovens § 6, stk. 3, at landbrugspligten på en ejendom bortfalder, hvis ejendommens areal ved udstykning eller på anden måde nedbringes under 2 ha. Af lovens § 6, stk. 4 fremgår, at ejer kan begære landbrugspligten ophævet på en ejendom, der er mindre end 2 ha.

Normalt kan der ikke ske fradrag af vejarealer ved afgørelse af om en ejendom er over eller under 2 ha.  Dog kan Landbrugsstyrelsen tillade, at landbrugspligten ophæves på en ejendom, der er større end 2 ha, hvis ejendommen bliver mindre end 2 ha efter fradrag af areal af offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen og private fællesveje.

Det er frivilligt, om du ønsker at ansøge landbrugsstyrelsen om fradrag for vejareal med henblik på at nedbringe ejendommens areal til under 2 ha og få landbrugspligten ophævet.

Registreringen af vejareal på en landbrugsejendom ændrer som udgangspunkt ikke noget i forhold til ejendommens samlede areal og opfyldelsen af landbrugslovens arealgrænse på 2 ha. 

Ifølge landbrugslovens § 4 kan en ejendom noteres som landbrugsejendom, hvis den er større end 2 ha, forsynet med en beboelsesbygning og anvendes jordbrugsmæssigt. Arealgrænsen på 2 ha vil være opfyldt selvom ejendommen efter fradrag af registrerede vejarealer er mindre end 2 ha.

Registrering af vejareal for en vej på en landbrugsejendom, der alene fremgår af matrikelkortet og ikke findes fysisk i marken har ingen betydning for beregning af landbrugsstøtten.

Landbrugsstyrelsen oplyser, at de primært anvender de såkaldte markblokkort til kontrol af indberettede støttearealer.

Registrering af vejareal på landbrugsejendom for en vej, der alene fremgår af matrikelkortet og ikke findes fysisk i marken har ingen betydning for gødningsregnskabet.

Jagtret

Registreringen af vejarealet har ingen betydning for jagtretten på ejendommen, da det tager udgangspunkt i ejendommens samlede areal inkl. vejareal. 

Oplysninger om ejendomme

Du kan finde oplysninger om din ejendom på matriklen.dk

Du kan finde historiske matrikelkort på hjemmesiden historiskekort.dk

Der kan være forskellige årsager til en uoverensstemmelse mellem matrikelkortet og virkeligheden. Du kan læse mere om årsagerne til det på Forstå dit matrikelkort

Hvordan ser en vej ud på matrikelkortet?

På matrikelkortet vil en vej blive vist med en stiplet linje:

Udsnit fra matrikelkort, der viser hvordan en vej ser ud.