Geodatastyrelsen stærkt repræsenteret ved dette års Kortdage i Aalborg

Publiceret 02-11-2017
Nyhed

Årets fætter-kusine-fest i geodatabranchen, Kortdage 2017, løber af stablen den 8. – 10. november i Aalborg. Geodatastyrelsen deltager vanen tro, og i år er alle sejl sat til.

undefined
(foto: Jesper Balleby)

Det skyldes ikke mindst, at den lille styrelse med ansvar for ejendomsregistrering og søkortlægning kunne fejre 1 års fødselsdag den 1. november i sit nye domicil på Lindholm Brygge 31 i netop Aalborg.

   - Efter en ressortomlægning, deling og udflytning til Aalborg den 1. november 2016 er vores organisation på mange måder kommet på plads, forklarer direktør i Geodatastyrelsen, Pia Dahl Højgaard og fortsætter:
   - Og hvad kunne være mere oplagt end at gøre opmærksom på dette og på nogle af de mange spændende projekter vi arbejder med til dagligt, når nu Kortdage bliver afholdt i Aalborg i år?, spørger direktøren videre.

Marint spor
Havet og det arktiske fylder meget i årets program, og Geodatastyrelsen har haft en afgørende rolle i planlægningen af et såkaldt Marint spor. Fra egne rækker holdes bl.a. oplæg om:

Open air
Endelig kan de interesserede komme på rundvisning i Geodatastyrelsens lokaler på Lindholm. Brygge og høre mere om styrelsen arbejde i forbindelse med et såkaldt Open air arrangement. Det er Geodatastyrelsens direktør Pia Dahl Højgaard som selv tager i mod i bussen, og det populære arrangement blev hurtigt overtegnet.   

Stærkt program
Årets program spænder i det hele taget vidt. Helt ude fra rummet med jordobservationsprogrammet Copernicus til Roskilde Festivalens big data på landjorden og videre ned under jorden med ledningsregistreringssystemet LER. Af årets hovedtalere kan bl.a. nævnes Michael Linden-Vørnle fra DTU og Jack Dangermond fra ESRI. Som altid afsluttes Kortdage med en stor middag i festlige omgivelser.

Læs hele programmet her:


Yderligere oplysninger
Presse- og kommunikationsansvarlig i Geodatastyrelsen, Michael Borg Rasmussen tlf. 72545150, e-mail: