Ny tryk- og distributionsaftale med Rosendahl A/S

Publiceret 31-05-2017
Nyhed

Den nye aftale skal mindske den administrative byrde hos Geodatastyrelsen og samtidig sikre en mere optimeret trykplanlægning, der sikrer større driftssikkerhed i forhold til udbuddet af papirtrykte søkort.

Geodatastyrelsen har færdigforhandlet en ny samlet tryk- og distributionsaftale med virksomheden Rosendahls A/S. Virksomheden har i en årrække været tilknyttet styrelsen som distributør af søkort, men overtager nu ligeledes trykansvaret, som tidligere har ligget hos styrelsen selv, og hvor trykningen fra gang til gang er blevet bestilt hos trykkeriet Sangill. Opgavesamlingen hos Rosendahls sker som led i Geodatastyrelsens mål om at lette den administrative byrde i produktionsenheden internt i søkortafdelingen hos Geodatastyrelsen, hvilket er gavnligt særligt i den omstillingsproces, styrelsen befinder sig i efter udflytningen til Aalborg.

Geodatastyrelsen siger tak til Sangill for det lange samarbejde, og styrelsen ser frem til det tættere samarbejde med Rosendahls i tiden fremover.


Yderligere oplysninger
Fuldmægtig i Søkort Danmark og Forvaltning, Mogens Friis Hansen, tlf: +45 7254 5197. E-mail: