Samleloven enstemmigt vedtaget i Folketinget

Publiceret 20-01-2017
Nyhed

Med loven får Geodatastyrelsen opgaven med at registrere ejerlejligheder og notere bygninger på fremmed grund i matriklen.

Alle partier i Folketinget har i går stemt for den såkaldte samlelov for ejendomsregistre. Det mere præcise navn for lovforslaget, der nu er vedtaget, er L 65  Forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love. Med lovens vedtagelse har Geodatastyrelsen sammen med andre statslige myndigheder og kommuner nu reglerne på plads til at gennemføre det fælles ejendomsdataprogram og sætte det i drift fra sommeren 2018.

undefined

   - For Geodatastyrelsen er det en markant milepæl, at loven er kommet på plads. Mange offentlige og private interessenter afgav høringssvar, da lovforslaget var i høring  sommeren 2016 og det viser, at der er stor interesse for ejendomsdataprogrammet, siger direktør i Geodatastyrelsen, Pia Dahl Højgaard og fortsætter:
   - Med den enstemmige vedtagelse af Folketingets partier har Geodatastyrelsen sammen med de andre involverede også fået et klart politisk rygstød til at arbejde videre med at få forenklingerne og forbedringerne i ejendomsregistreringerne i mål.

Ejerlejligheder og bygninger på fremmedgrund
Det fælles ejendomsdataprogram er en del af grunddataaftalen mellem kommunerne, regionerne og regeringen og vil give en forenkling og forbedring af den offentlige registrering af landets faste ejendomme og bygninger. Geodatastyrelsen får med programmet som noget nyt opgaven med at registrere ejerlejligheder og notere bygninger på fremmed grund i matriklen.

Ejerfortegnelsen
Samtidigt får styrelsen ansvaret for et nyt register, Ejerfortegnelsen, der til administrativ brug i det offentlige skal holde styr på ejendommes ejere og administratorer samt et ejendomsbeliggenhedsregister, der bliver et lille sideregister til matriklen. Styrelsen vil endvidere benytte ejendomsdataprogrammet til at begynde en registrering af bygninger på søterritoriet.

Energi,- Klima- og Forsyningsministeriet har udsendt en pressemeddelelse om perspektiverne for lovene. Læs pressemeddelsen her:

Yderligere oplysninger
Spørgsmål vedr. loven og ejendomsdataprogrammet kan sendes til: