Ny opmåling på Færøerne betyder, at øernes højeste punkt Slættaratindur er 2 meter lavere end antaget.
Færøerne har fået opdateret landets højder vha. nye målinger over hele landet. Højderne er målt i forhold til havets overflade, og det er vigtigt at disse højder er opdateret, så man får et præcist billede af hvordan landet ligger i forhold til havniveau.
Målingerne omfatter også Færøernes højeste punkt Slættaratindur, og de nye målinger viser, at Slættaratindur er 880 m og ikke, som hidtil antaget 882 m.
Nødvendigt med opdaterede målinger
- Ud over højden på Færøernes højeste punkt, så giver målingerne ny og vigtig viden om højderne i de kystnære områder i landet, som i fremtiden vil blive påvirket af havniveaustigningen. Her kan en opdatering af højderne i dag være med til at sikre, at man ikke får vand ind i huset i fremtiden , forklarer geodæt Mette Weber fra Kort & Matrikelstyrelsen.
Et tidssvarende højdesystem er nemlig ikke kun vigtigt når der f.eks. skal etableres veje, tunneller, kloakker og forsyningsledninger; det er også vigtigt når samfundet skal sikre sig mod klimaforandringerne i fremtiden. Klimaforandringerne har nemlig indflydelse på hvor meget havet stiger som følge af bl.a. smeltning af den grønlandske indlandsis, og dermed på hvordan landet i fremtiden vil komme til at ligge i forhold til havniveau.
Danmark ligger fast
I Danmark er højderne over havet – de kaldes også koter – allerede bestemt så godt, at man ikke vil komme til at se så store ændringer her i landet. I samarbejde med bl.a. kommunerne gennemfører Kort & Matrikelstyrelsen dog løbende nye målinger rundt omkring i landet for at sikre, at vi hele tiden har et opdateret højdenet.
- Målingerne kan først og fremmest bruges af kommunen eller en entreprenør i forbindelse med bygge- eller anlægsarbejde, men den viden er også central i kommunernes arbejde med at udarbejde lokale klimaplaner, fx i forbindelse med klimasikring af kyststrækninger og havne , forklarer Mette Weber.
Kort & Matrikelstyrelsen overvåger løbende hvordan landet bevæger sig. Disse oplysninger er sammen med sætningsmålinger i havnene afgørende for, at vandstandsmålerne i havnene giver et reelt billede af vandstandsstigningen som følge af klimaforandringerne. Data fra vandstandsmålerne bliver fx anvendt af DMI ved varsling af stormflod og oversvømmelser, ligesom resultaterne også indgår i den globale overvågning af vandstandsstigningen.
Opmålingerne for Færøerne er målt og beregnet i et samarbejde mellem Umhvørvisstovan, Landsverk, DTU Space og Kort & Matrikelstyrelsen. Målingerne har resulteret i både et nyt højdesystem og et nyt 3D-referencesystem for Færøerne.