Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
COLOURBOX8384984.jpg (1)

Landinspektørerhvervet

Geodatastyrelsen er den kompetente myndighed for landinspektørerhvervet i Danmark.

Styrelsen varetager administrationen af landinspektørlovens regler, herunder sager om landinspektørers habilitet, og fører tilsyn med de praktiserende landinspektører og landinspektørvirksomheder. Herudover varetager Geodatastyrelsen reglerne om anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer (Anerkendelsesdirektivet) i forbindelse med landinspektørerhvervet og reglerne for midlertidig og lejlighedsvis levering af landinspektørydelser (i henhold til bl.a. Servicedirektivet).

Analyse af landinspektørbranchen med henblik på at sikre konkurrence og fjerne unødige barrierer og byrder 
Regeringen lagde med ’Vækst og udvikling i hele Danmark” op til at fjerne ejerskabsrestriktionerne for landinspektørselskaber for at bidrage til at øge konkurrencen og produktiviteten samt fremme innovation og nye forretningsmodeller i branchen.

Regeringen har i september 2016 besluttet, at den på nuværende tidspunkt ikke finder basis for at gå videre med forslaget. Regeringen vil med sin 2025-plan (DK2025 – et stærkere Danmark) fortsætte arbejdet med at modernisere reguleringen af de lovregulerede erhverv.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at der er en god og bred dialog med hele branchen og andre interessenter på området, inden at vi lægger os fast på den fremadrettede proces.