Ord og forkortelser

I ejendomsdataprogrammet vrimler det med forkortelser, både nye og gamle.

Her er forklaringer på nogle af dem:

BBR

Bygnings- og boligregistret, er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. I forbindelse med ejendomsdataprogrammet kommer der i sommeren 2019 en ny forbedret version BBR 2.0. Læs mere her:

BFE 

Bestemt Fast Ejendom, fællesbetegnelse for de forskellige typer af fast ejendom, som samles i Matriklen, Samlet Fast Ejendom eller Jordstykker, registreres i forvejen i Matriklen, Ejerlejligheder, flyttes fra Tingbogen til Matriklen og Bygninger på fremmed grund, flyttes fra Tingbogen og ESR til Matriklen. 

BFE nummer 

En ny, tidlig og entydig identifikation af fast ejendom, allerede fra ejendommens projektstadie, som giver en øget sikkerhed i de mange transaktioner, der finder sted, inden ejendommen er solgt, belånt og bebygget.

BPFG

Bygning På Fremmed Grund, ejendomstype, som i forbindelse med MU flyttes fra Tingbogen og ESR til Matriklen, fx kolonihavehuse.

CAD

Landinspektørsystem til editering af filer med geometri. Udveksler data med MU gennem GML filer.

DAF

Datafordeleren, er den offentlige sektors nye distributionsplatform, der leverer grunddata via internettet. Læs mere her:

DAR

Danmarks adresseregister, nyt autoritativt register for adresser og vejnavne, forankret i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Læs mere her:

EBR

Ejendomsbeliggenhedsregistret, yderligere et nyt autoritativt register under ejendomsdataprogrammet, forankret i Geodatastyrelsen. Registeret kan ikke tilgås direkte, men forsyner ERPO og datafordeleren med data.

EJF

Ejerfortegnelsen, et nyt autoritativt register over de faktiske ejere af al fast ejendom i Danmark, forankret i Geodatastyrelsen. Tingbogen er den primære kilde til Ejerfortegnelsens oplysninger, men da der ikke er lovkrav om tinglysning af ændringer i ejerforholdene, er det nødvendigt med et selvstændigt register med aktuelle oplysninger om ejerforholdene. Læs mere her:

ERPO

Ejendoms Registrerings Portalen, Ejendoms Registrerings Portalen bliver platformen til kommunikation, særlig mellem kommunerne og landinspektørerne, i forbindelse med sagsudarbejdelse, indberetning og kontrol. 

ESR

Ejendoms Stam Register. Et register som kommunerne anvender og som i løbet af nogle få år lukker og erstattes af flere elementer i grunddataprogrammet, bl.a. MU, EJF og EBR. 

MIA 

Matrikulært Indberetnings- og Ajourføringssystem. IT system der benyttes af landinspektører til at forberede matrikulære sager (med kun SFE ejendomme) inden de sendes ind til GST. 

mini MAKS

Miniudgave af et system til Matrikulær Ajourførings- og Kontrol System. Eksisterende system til sagsbehandlere i GST. Udvides i forbindelse med MU til også at håndtere ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund. 

MU

Matriklens Udvidelse, Med projektet samles registreringen af alle typer fast ejendom i Matriklen under samme autoritative, entydige og stabile ejendomsidentifikation. Målsætningen er ét autoritativt ejendomsregister og udfasning af redundante registerdata om fast ejendom hos kommunerne,
og i Tingbogen. Læs mere her:

SFE 

Samlet Fast Ejendom, eller jordstykker, jorder, der er betegnet under ét matrikelnummer, og jorder som i matriklen er anført under flere matr.nr., når jorderne udgør en landbrugsejendom eller i øvrigt ifølge notering i matriklen og tingbogen skal holdes forenet.

Udstyknings-kontrol

Ved registreringen i matriklen udføres samtidig en godkendelse eller udstykningskontrol, fra relevante myndigheder, så det sikres, at der ikke registreres udstykninger og andre matrikulære ændringer, hvis den kommende arealanvendelse er i strid med gældende bestemmelser.