Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ejerfortegnelsen

Ejerfortegnelsen er et af i alt tre projekter under Grunddataprogrammets delprogram 1 også kaldet Ejendomsdataprogrammet. Projektet skal ses i sammenhæng med delprogrammets to andre projekter: Matriklens udvidelse og Udvidelse af BBR.

Når projektet er gennemført er der etableret et nyt register - benævnt Ejerfortegnelsen. Ejerfortegnelsen skal være et nyt autoritativt register over de faktiske ejere af al fast ejendom i Danmark. Ejerfortegnelsen indeholder oplysninger om den eller de personer/virksomheder, som råder over fast ejendom og hvortil meddelelser vedrørende ejendommen kan sendes. Desuden indeholder Ejerfortegnelsen oplysninger om evt. administratorer tilknyttet de enkelte ejendomsejerskaber.

Tingbogen
Tingbogen er den primære kilde til Ejerfortegnelsens oplysninger, idet langt de fleste ejerskifter tinglyses. Da der ikke er lovkrav om tinglysning af ændringer i ejerforholdene, er Tingbogen ikke altid ajourført med oplysninger om hvem der råder over (ejer) ejendommen, hvilket nødvendiggør et selvstændigt register med aktuelle oplysninger om ejerforholdene. Eksempler på ejendomsoverdragelser som ofte sker uden tinglysning er:
a) Ejendomsoverdragelser i forbindelse med virksomhedssalg, hvor køber undlader at tinglyse sin adkomst til de med handlen medfølgende ejendomme eller:
b) Ejerskifte til længst levende ægtefælle, som vælger at sidde i uskiftet bo, sker ofte uden tinglysning.

Der fastsættes regler for foged- og skifteretternes indberetning af oplysninger om ændringer i ejerforholdene til fast ejendom.

Læs om den foreløbige løsningsarkitektur for Ejerfortegnelsen her: