Download data

Her kan du læse hvordan du skal gøre, hvis du vil downloade mindre bidder af Danmark.

Danmarks frie geodata i en Minecraftverden kan downloades i 10240x10240m blokke fra Kortforsyningen. Du skal være oprettet som bruger på Kortforsyningen for at kunne downloade, og det er helt gratis. Du kan se en video om, hvordan du opretter dig som bruger her.

Du kan se, hvordan du downloader filer fra Kortforsyningen her. Hvis du ønsker at downloade hele Danmark, er det lettest, hvis du følger dette link: 

ftp://ftp.kortforsyningen.dk/minecraft

Når du har downloadet den blok, du ønsker, er den enkelte blok en zip-fil, som kan udpakkes med f.eks. 7-zip eller et andet zip-program.

Hvis du f.eks. bruger windows og 7-zip og den downloadede fil hedder 240_180.zip, kan du:

1. Højreklikke på filen og vælge 7-zip

2. Vælg “udpak til 240_180”

Følges ovenstående procedure skulle du nu have en mappe der hedder 240_180, indeholdende filerne ”level.dat”, ”session.lock” og en mappe ved navn ”region”. I region-mappen ligger en række filer, der indeholder data for den prægenererede Minecraft-verden.

Hvis du vil spille den hentede verden lokalt på din egen computer:

1. Find frem til mappen hvor Minecraft gemmer verdener.

På windows vil det typisk være under: C:\Users\<dit_brugernavn>\AppData\Roaming\.minecraft\saves

På mac typisk under: ~/Library/Application Support/minecraft (vælg “gå til mappe” i finder)

Du kan også finde frem til mappen ved at starte Minecraft Launcheren, vælge fanen “Profile Editor”, klikke på “Edit Profile” og dernæst “Open game dir” i den åbne dialog-boks.

2. Kopier eller klip nu den hentede mappe, f.eks. 240_180, til mappen “saves”.

Når Minecraft startes op, skulle der nu være en verden ved navn f.eks. 240_180, som kan vælges under “Singleplayer”.

3. Der et sat et default spawn-point (en start-lokation) for den hentede verden. Det er automatisk genereret og Minecraft vil sandsynligvis ikke kunne genkende dette som en valid start-lokation.

Centrum for de hentede verdener er placeret ved et x- og et z-koordinat. Du skal derfor regne centrum for den hentede verden ud, og det kan du gøre her. Hvis du har problemer med UTM32, kan du omregne til UTM33 her

Tryk nu på “t” for at åbne en “chat-konsol”.

Skriv  i chat-konsollen: /tp x 200 z, hvor x og z er de koordinater du har udregnet for din verden.

F.eks. for en verden ved navn 240_80: /tp 128000 200 46080. Tryk enter.

4. Du skulle nu være inde i den hentede verden. Nogle bidder af Danmark indeholder ganske meget hav, og er du uheldig at havne langt ude over havet, kan du vælge at flyve eller sejle til land.

Et oversigtskort, der gør det langt nemmere at orientere sig, kan ses her http://gstcraft.dk eller genereres ved hjælp af f.eks. Minecraft Overviewer: http://overviewer.org/

Minecraft Overviewer er et open-source program, der kan bruges uden at have købt en licens til Minecraft. Det samme gør sig gældende for MC-Edit, http://www.mcedit.net/, hvori man også kan editere verdener.